Dansk
Jernbaneforbund
Stationspersonalet
Områdegruppe
DSB
- o
-
Protokol
fra
1.
ordinære
Tillidsmandsmøde
den 22. - 23. april 2004
i
DGI-byen, København
|
Referatet findes også på områdegruppens hjemmeside: www.spdsb.org |
Sendt til trykning og
udsendt på NetDiaLOg den 26.04.04
|
Områdegruppeformand |
Næstformand |
Kasserer |
|
mobil: 22 17 10
80 |
mobil: 21 60 07
70 |
|
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: |
10.01 |
Togsæt / værksted, Fa |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 22 17 10
80 |
10.02 |
Togsæt / Komp / FF, Klg-vk
/ Hvl 50, Århus |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 24 68 86
98 |
10.03 |
Togsæt diesel
Århus |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: |
10.04 |
DSB Salg Syd- /
Vestjylland |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Henning E
Laursen mobil: 22 82 80
10 |
10.05 |
DSB Salg Nord-
/ Østjylland |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 21 60 07
70 |
10.06 |
DSB Salg
Sjælland / Fyn |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Frank M Larsen mobil: 24 68 38
02 |
10.07 |
Togkomponenter,
Klg Belvedere |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 24 68 05
63 |
10.08 |
Togsæt, El-togsæt / Klg
Helgoland / Hvl 42 |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Kurt L Olsen mobil: 24 68 74 89 |
10.09 |
Fremføring, Klg
Kalundborg/Helsingør |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Dan B Kirchhoff mobil: |
10.10 |
Togsæt Klg. Kastrup/Kh |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Jan M R Nielsen
mobil: |
10.11 |
Togkomponenter, Klg Nyk F |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 26 22 09 78 |
10.12 |
Hvl 46/75,
Intern Service |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 22 17 10
80 |
10.13 |
Togkomponenter,
dvk Øst Hvl 40 / 58 |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 24 41 81
28 |
10.14 |
Mestre,
østDanmark |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
mobil: 24 68 75 41 |
10.15 |
Mestre,
vestDanmark |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Henrik R Frederiksen mobil: 24 68 83 96 |
10.16 |
FF, Klargøring, Fa |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Lars Nyby Rasmussen Mobil: |
10.17 |
Togservice Kh |
|
Gruppeformand |
Lokalgruppe |
Sted |
|
Linda Nielsen Mobil: |
10.18 |
Togservice Kastrup |
Efter beslutning på områdegruppens 11. bestyrelsesmøde i april 2003
er der afholdt
1. Ordinære Tillidsmandsmøde den 22. - 23. april 2004
med start klokken 11.00
i
DGI-byen Tietgensgade 65, 1704 København V
Tilstedeværende: (stemmeberettigede)
Rgfm
Stbtj
Stbtj Arne D Jørgensen, Gruppeformand gr.10.01 Fredericia
Stbtj
Stbtj Knud O Larsen Gruppeformand
gr.10.04 Sydjylland / Fyn
Stbtj Henning E Laursen, Gruppeformand gr.10.05 Randers
Stbtj Frank M Larsen, Gruppeformand
gr.10.07 Belvedere
Stbtj
Stbtj Kurt L Olsen, Gruppeformand
gr.10.09 Kalundborg
Stbtj Dan B Kirchhoff, Gruppeformand
gr.10.10 Kastrup
Stbtj Jan M R Nielsen, Gruppeformand
gr.10.11 Nykøbing F
Dtbtj
Dl
Rgm Jens Chr. Andersen Gruppeformand
gr.10.15 Århus
Stbtj H R Frederiksen, Gruppeformand
gr.10.16 Fredericia
M-stbtj L N Rasmussen, Gruppeformand, gr.10.17 København
M-stbtj Linda Nielsen, Gruppeformand gr.10.18 Kastrup
og
Rgm
Inviterede gæster:
Forbundsnæstformand Knud T Martens, DJ
Stationsbetjent Kåre Jensen, Folkevalgt Revisor, Helgoland
Faglig Sekretær Jan R Christensen, DJ
Sektionsformand
Områdegruppeformand
Områdegruppeformand Jan Hermann, SPO Railion
Stationsbetjent Jytte J. Jensen, SiR, DSB Produktion, arbejdsmiljøudvalg, Belvedere
Stationsbetjent Niels N Eyrich, SiR, DJ SMU, Kastrup/Kgc
Kh
Redaktør Leif J Pedersen, DJ
Stationsbetjent
Pens. Stationsbetjent Niels E L Nielsen, Ullerslev
Stationsbetjent
Dagsorden:
1)
Mødets åbning (konstatering af stemmeberettigede)
2)
Godkendelse af Forretningsorden for mødet
3)
Valg af dirigent/sekretær/stemmetællere
4)
Godkendelse af dagsorden
5)
Beretning fra områdegruppens virksomhed fra august
2001 - april 2004
6)
Behandling af årsregnskaber 2001 / 2002 / 2003
7)
Vedtægten (ingen
forslag indkommet)
8)
Kongres oktober 2004
9)
Indkomne forslag (ingen
forslag indkommet)
10) Valg:
a)
Områdegruppeformand
b)
Områdegruppenæstformand
c)
Områdegruppekasserer
d)
Folkevalgt revisor
e)
Folkevalgt revisorsuppleant
11) Mødes afslutning
ad 1) Mødets åbning (konstatering af stemmeberettigede)
Områdegruppeformand
Goddag alle sammen jeg skal på vegne af områdegruppen, byde tillidsrepræsentanter og gæster velkommen til første ordinære områdegruppetillidsmandsmøde i Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet områdegruppe DSB.
Områdegruppen har gennem tiden fået utrolig mange positive tilkendegivelser, haft utallige berigende oplevelser, vist har det også givet en enkelt skramme, men vi har også fejret sejre og succeser, og langt de overvejende af alle dagene har været gode, men der har også været nogle sørgelige dage – en sorgens dag var
Torsdag den 7. marts 2002 da afgik Stationspersonalets Afdelings tidligere folkevalgte revisor, Stationsbetjent Henning Skovgård Jensen, Odense ved døden efter lang tids svær sygdom.
Henning blev pensioneret p.g.a. sygdom. Bestyrelsen vil sammen mindes Henning som en god kollega og god kammerat. Henning blev 60 år.
Søndag den 18. august 2002 afgik Rangermester Jørgen Buhl, Fredericia pludseligt ved døden.
Jørgen var gennem mange år tillidsrepræsentant i Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalets Afdeling for lokalgruppen Mestre Vest i Landskredsen for Mestre og var også med til at sætte vor nye områdegruppestruktur på skinner fra opstarten i august 2001 til maj 2002, hvor Jørgen trak sig som gruppeformand p.g.a. sygdom. Jørgen Buhl vil blive husket som en pligtopfyldende og realistisk mester, tillidsrepræsentant og kammerat. Jørgen blev 55 år.
Jeg skal bede forsamlingen rejse sig og sammen minde vores afdøde kammerater :
”Æret være Henning Skovgård Jensens minde”
og
”Æret være Jørgen Buhl's minde.”
Den tid vi lever i er kaotisk. Forandringens vinde blæser stærkt overalt.
Ved økonomiske analyser opererer man med nogle begreber, man kalder for megatrends, trends og wild cards. En megatrend er f.eks. ændret alderssammensætning i befolkningen, en trend er f.eks. globaliseringen eller miljøtrenden. Wild cards er f.eks. Tjernobyl ulykken i Rusland, Berlin murens fald 1990, december orkanen 1999 eller Manhattan d. 11.09.01 eller Sars epidemien. Det stive mekaniske verdensbillede er afløst af kaosteorier.
Det gælder internationalt globalt, hvor terrorbalancen og den kolde krig mellem de gamle supermagter er afløst af en enerådende liberalt markedsøkonomisk orienteret supermagt.
Lad mig citere old Bob Dylan: The president now – vill later be past, because times are changing. Lad os håbe han får ret ved præsidentvalget i USA d. 2. november 2004.
Det gælder i Danmark. Hvor Danmark som første gang siden 1864 er en krigsførende nation og besættelsesmagt – endda på et snævert mandat fra folketinget – V K + D.
Jeg opfatter krigsdeltagelsen uden lovligt FN mandat som regeringens gribbe og sjakal mentalitet. Efter golfkrigen i 92 hvor Mærsk A/S skovlede trecifrede millionbeløb ind ved troppe og materiel transporter fra USA til Golfen fik erhvervslivet blod på tanden.
Genopbygningen af et smadret Irak kunne nok indbringe nogle fede lunser i form af givtige kontrakter. Men nu har Regeringen også fået blod på hænderne.
Unge værnepligtige danske mænd kommanderes til at skyde med skarpt mod en befolkning, der har lidt så rigeligt gennem mange år. Også den danske befolkning har oplevet sorg og tab. Og de seneste ugers opløsning i Irak har ikke gjort noget til at en løsning synes nærmere. Tværtimod er der sket en voldsom optrapning med oprør, opstand og gidseltagning. Visen om koalitionen ikke har andre mål, end fromme ønsker om hjælpe den irakiske befolkning og indføre demokrati klinger mere og mere hult. Specielt efter det er kommet frem, at krigen blev planlagt allerede i november 2001 – at der er olie i området, er enhver velbekendt.
Det gælder også i Europa, hvor krigstilstand råder i forskellige områder. Hvor EU er undervejs med at udvikle en politisk monetær union med en konstitutionel traktat og udvide indflydelsessfæren gennem optagelse af yderligere 10 nye medlemslande pr. 1. maj i år. Med valget d. 13. juni til EU’s Disney parlament som legitimitet. Jeg er ellers ikke overtroisk, men man kan da håbe, andre siger fra til den fælles forfatning d. 13. juni, og nu ser det ud til Tony lukker op for en folkeafstemning i England. – Tony tør nok ikke gå solo engang til på et stort projekt uden et folkeligt mandat, - som han gjorde med Irak.
Vi skal have Folketingsvalg senest 20. november 2005. Valget står mellem socialdemokratiets fælles velfærdspolitik, eller partiet Venstres liberale Casinoøkonomi med selvforsikringsprincippet, senest set med forårspakken, hvor der er skattelettelser i den ene ende og øget brugerbetaling i den anden.
Hvad vi sammen med hele den øvrige del af arbejderbevægelsen har bygget op – ønsker regeringen brudt ned – som vi senest har det set med arbejdsmiljøreformen. Regeringens bestikkelse af vælgerbefolkningen med 9 mia. er allerede ved at være glemt, desværre på en tragisk baggrund. Når de borgerlige taler om betondemokrater – så vil jeg kalde dem for bulldozer kastrater
På vores eget område ”transportbranchen” sker gennemgribende radikale forandringer. Med EU lovgivning / direktiver til (de)- / regulering af hele transportområdet. Også DSB er i forandring og på vej mod en udvikling til et almindeligt selskab på almindelige konkurrence vilkår, med hvad der følger af nye udbud – privatisering DSB på aktier m.v.
Nutiden og ikke mindst fremtiden stiller os store udfordringer og forandringer, som vi skal være parate til at håndtere og ikke mindst deltage i. Strukturkommissionens betænkning – med 4 til 5 nye store regioner – er en alvorlig risiko for en atomisering af DSB og med en bodeling, der vil sige spar to til den, DSB var igennem med Bane, og som endnu ikke er overstået – er nogle andre af overskrifterne
Af store kommende klumper forudser jeg Dansk Jernbaneforbund’s 51. ordinære kongres til oktober i år – overenskomstfornyelsen april 2005 – implementeringen af DSB’s vision og nu politisk godkendte ”gode tog til alle” GTA med tilhørende strategiske projekter indenfor tidshorisonten 2007. Derudover er der selvfølgelig den daglige buisness as useal. Der er nok af opgaver at gå i gang med. Arbejdsløs – det bliver vi ikke i Dansk Jernbaneforbund i den kommende periode.
M.h.t. det praktiske – er der omdelt et revideret program på pladserne. Der skal gøres opmærksom på at pressen v/Jernbane Tidende (journalist / fotograf) vil være tilstede på mødet mellem klokken 11.00 og 13.00 – dette efter aftale.
Endnu engang velkommen til. Jeg håber, alle vil få udbytte af samværet både her i salen og i udenoms rammerne, til sammen med andre tillidsfolk og gæster få en faglig snak og hyggeligt kollegialt samvær.
Herved erklærer jeg det 1. ordinære tillidsmandsmøde i Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet DSB for åbnet.
Ved navneopråb konstaterede
formanden at alle stemmeberettigede var tilstedeværende.
ad 2) Godkendelse af Forretningsorden for mødet
Forslag til forretningsorden
for mødet er udsendt med øvrigt materiale til mødet.
Forretningsorden for mødet
blev godkendt.
(vedlagt som bilag 1)
ad 3) Valg af dirigent/sekretær/stemmetællere
Forslået og valgt til
dirigent: Jan R Christensen / DJ.
Forslået og valgt til
sekretær:
Forslået og valgt til
stemmetællere: dirigent og sekretær
ad 4) Godkendelse af dagsorden
Jan R Christensen takkede
for valget på sekretærens og egne vegne. Anmodede om forsamlingens hjælp og
medvirken til en saglig og sober afvikling af mødet.
I henholdt til
områdegruppens vedtægter ”§ 5
områdegruppens tillidsmandsmøde” stk. 4” - er der på baggrund af beslutning
på 11. bestyrelsesmøde afholdt den 29. april 2003 indkaldt til dette møde.
Jf. § 5 stk. 5 og stk. 7 –
er der udsendt indkaldelse indeholdt dagsorden, organisatorisk beretning og 3
årsregnskaber den 17. marts 2004 og er jf. § 5 stk. 1 - lovligt varslet.
Mødet er lovligt indkaldt og
varslet og derfor beslutningsdygtigt.
Efter mødets
Forretningsorden pkt. 4 er det blevet konstateret, hvem der er stemmeberettiget
- derfor vil, papiret i mappen siden ”skema/stemmetal”
finde anvendelse ved afstemninger. Dette i henholdt til SPO’s vedtægter og
forretningsorden for bestyrelsen.
Alle gruppeformænd har
modtaget materialet.
Til den udsendte dagsorden
pkt. 7 og 9 – har områdegruppen ingen forslag modtaget.
På områdegruppebestyrelsens 13. møde i september 2003 under pkt. 8d: Eventuelle forslag til tillidsmandsmøde 22. – 23. april 2004 - redegjorde områdeformanden for frister i forbindelse med forslag til det ordinære tillidsmandsmøde 22.-23. april 2004 jf. Vedtægternes § 6:
Har lokalgrupperne forslag til
vedtægtsændringer, eller forslag der lægger beslag på pengemidler skal de være
indsendt senest 1. oktober. Alle andre forslag skal være indsendt inden d. 1.
december. Blev taget til efterretning.
Dagsordenen blev godkendt
ad 5) Beretning fra områdegruppens virksomhed fra august 2001 - april
2004
Områdegruppeformand
Omfattende både bestyrelsesmedlemmer og revisor i lokalgrupperne med indsats i fritiden, sikkerhedsrepræsentanten i udvalget alene – mod en højtuddannet ingeniør, medlemmet på pladsen, der siger: ”Nu kan det fandme være nok, jeg ringer til forbundet”, eller de breve og telefonkald områdegruppen modtager fra medlemmer, der siger, et eller andet stemmer ikke med, hvad vi har fået oplyst af vores leder, eller tak for at min pension gik i orden.
Til alle dem, der har været med til at trække, vil jeg gerne rette en varm tak på vegne af områdegruppen. For uden alle jer – havde vi ikke kræfterne til at slås.
Slås for ret og rimelighed – Slås for helbred og evner bevares og vedligeholdes – Slås for sociale forbedringer og fremgang for os og vore familier.
For der ingen andre, der gør det. Det vi har, er vores egne evner og kræfter, og vore netværk og organisation. Så lad os i sammenhold og fællesskab slås sammen, så når vi også sammen til resultaterne – for forbundet – for forbundet det er os.
Det er selvfølgeligt helt umuligt minutiøst at redegøre for alt, hvad der er passeret gennem områdegruppen i hele den forløbne periode
Jeg er ikke Fidel Castro, og jeg skal skåne jer for en 8 timers lang enetale.
Med til denne beretning hører den udsendte skriftlige organisatoriske beretning, og endvidere indgår også referaterne fra vores i perioden 16 afholdte områdegruppebestyrelsesmøder. De godkendte og underskrevne referater er blevet overdraget til dirigenten og fremlægges derfor også her på mødet.
Men jeg vil gerne prøve på områdegruppens område, at fremhæve nogle megatrends, trends og wild cards, som jeg omtalte i min åbning.
Trække nogle tråde og linier bagud fra, hen over nuet, og så til det svære – at se ud i fremtiden
Person trafik
Trafikinvesteringsplan – 10 årsplanen. I
regeringens trafikinvesteringsplan for de næste 10 år er der sat 65 mia. kr. af
til forbedringer - og planen peger på en række motorvejsstrækninger, som der
først og fremmest tænkes på. Flere motorveje omkring København skal udbygges,
og der skal laves en ny motorvej mellem Vejle og Herning.
Af de samlede midler er afsat 7 mia. til
forbedringer af jernbanen. Disse investeringer er absolut påkrævede for at
bibeholde en tidssvarende kvalitet. Det vil jeg kalde en trend – desværre
Jernbanetrafikpolitik
Jernbanetrafik i Danmark kan drives efter 3
modeller:
· Forhandlet trafik
(forhandlet kontrakt f.eks. mellem DSB og Trafikministeriet)
· Udbudt trafik (f.eks. de
vestjyske strækninger eller lokalbaner)
· Fri trafik (f.eks. Prag
ekspressen Århus – Prag)
Regeringens ny rammeaftale for
jernbaneområdet 2005 – 2014
Regeringen har vedtaget en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede
rammer for jernbaneområdet.
Aftalen består af tre dele:
1. En markant forøgelse af fornyelses- og vedligeholdelsesindsatsen på banenettet
2. Indgåelse af en 10-årig kontrakt med DSB
3. Udbudsstrategi på jernbaneområdet
1. En øget indsats på baneområdet
Uden velfungerende spor, signaler, broer og de mange andre ting, som
tilsammen danner jernbanens infrastruktur, kan der kun vanskeligt
gennemføres forbedringer af togtrafikken.
Regeringen afsatte derfor allerede på Finansloven for 2003 en reserve på ca. 360 mio.kr. årligt fra 2004 til en markant styrkelse af fornyelses- og vedligeholdelsesindsatsen på det
danske jernbanenet. (pengene fra pinsepakken – til nedsættelse af taksterne)
De markante forbedringer tilvejebringes ved, at Banestyrelsens
grundbudget til vedligeholdelse og reinvesteringer forøges betydeligt fra de
1,5 mia. kr. årligt, som er indeholdt på Finansloven til 2,4 mia. kr. årligt i
gennemsnit over perioden 2005-2014. Merbevillingen udover reserven på de 360 mill.kr. årligt andrager godt 0,9 mia. kr. årligt.
Det er imidlertid ikke muligt at øge Banestyrelsens kapacitet fra det ene år
til det andet. Banestyrelsen skal geares til det væsentligt øgede
aktivitetsniveau, der følger af genopretningsplanen. Hertil kommer, at der
er behov for at gennemføre en væsentlig strømlining og
forretningsorientering internt i virksomheden - herunder en styrkelse af
ledelsesstrukturerne - med det formål at skabe en identitet som
driftsvirksomhed og leverandør af infrastruktur til jernbaneoperatørerne.
En så kraftig indsats for at forbedre infrastrukturen vil i sagens natur
betyde, at der i en periode vil blive flere sporarbejder end i dag.
2. DSB
Regeringen har indgået en 10-årig kontrakt med DSB for
perioden 2005-2014. Der vil dog være muligheder for løbende justeringer i
kontraktperioden – bl.a. af trafikomfanget - idet der løbende kan indgås
tillægskontrakter. Desuden vil dele af kontrakten kunne opsiges i
forbindelse med fremtidige udbud af togtrafik.
Der indsættes i de kommende år nye togsæt i store dele af trafikken. Der
indsættes 83 nye tog af typen IC4 og 23 tog af typen IC2, fjerntrafikken,
ligesom udskiftningen af gamle S-tog fortsætter.
Statens betaling til DSB reduceres med gennemsnitligt 409 mio. kr. årligt i
perioden 2005 til 2014. Desuden øges statens udbytte med gennemsnitligt
161 mio. kr. om året. Den samlede gennemsnitlige besparelse for staten
bliver på 570 mio. kr. om året.
3. Udbud
I perioden 2005 – 2014 agter regeringen derfor, at foretage udbud af mindst
halvdelen af den statsligt indkøbte trafik udenfor fjern- og S-togstrafikken.
Inklusive genudbudet af trafikken i Midt- og Vestjylland med virkning fra
2010 svarer det til mellem ca. 30 og 45 pct. af den samlede statsligt
indkøbte togtrafik.
Hvor er DSB på vej hen
Det positive er, at visionen Gode Tog til Alle (GTA) fra at være en DSB vision, nu er blevet til regeringens politiske målsætning på jernbaneområdet i en smule skrabet udgave
Desværre følger der ikke penge med. Dem skal DSB selv finde ved effektiviseringer og ved godt købmandskab.
Jernbanen har tabt
markedsandele set i lyset af den samlede udvikling i transportbehovet. Mange
har anskaffet bil nr. 2.
Transportforbruget er på 10
år steget med 20% - 44% pendlere eller 1,2 mio. bor i en anden kommune, end
hvor de arbejder. Der er dels flere, der pendler, og dels pendler folk længere
i gennemsnit 28 km. dagligt. Det er en stigning på 14% siden 1980.
DSB er en totaloperatør –
DSB laver alt i forbindelse med togtrafik (f.eks. fremføring,
vedligehold, billetsalg osv.). De nye vilkår for jernbanen betyder imidlertid,
der kommer mange parallelaktører, som vi har set f.eks. i forbindelse med
Øresundstrafikken, og heri lurer en fare for ansvarsforflygtigelse. Risikoen
for DSB er, hvis DSB taber næste udbudsrunde, kan DSB miste kritisk masse og
styring, og kan blive tvunget over i nicheproduktion.
Kritisk masse: ”Når medarbejderstyrken
svinder ned på et niveau, hvor man ikke længere kan være sikker på, man har
ekspertisen på et specifikt forhold (teknisk – administrativt – organisatorisk
– kommunikation – markedsføring osv.)
Der ligger detaljerede budgetter frem til 2006 – derefter bliver alt mere usikkert. Efter min vurdering hænger det sammen med regeringsgrundlaget ved regeringens tiltrædelse, hvor en af hensigterne var salg af DSB på aktier – som vi har set udviklingen på post, telefon, Dong og andre områder.
At DSB først skydes af omkring 2006 – 2007 hænger sammen med de store tjenestemands forpligtelser, DSB har. Det koster i snit 2,2 mio. kr. at afskedige tjenestemænd med rådighedsløn og pension. I 2007 vil de store krigsårgange fra 1944 – 47 begynde at forlade arbejdsmarkedet – og vi har så en ny situation.
Det er måske det DSB’s strategiplan 2002 – 2007 reelt handler om.
DSB Strategiproces 2002 – 2007
DSB har startet ny strategiproces 2002 – 2007.
Strategiprocessen afløser DSB’s strategi plan 2000 – 2005. Strategiplan 2000 – 2005, der bestod af 5 strategiske projekter, er enten gennemført eller planlagt til gennemførelse.
Det drejer sig om:
· Gode Tog til Alle planen (GTA) – levering og indsættelse af nyt moderne materiel, udvidelse af køreplanen, kortere rejsetid, bedre komfort og service
· Det effektive DSB – effektiviseringsrunder ved rangering og på værksteder herunder nedlæggelse eller fusionering af hele tjenestesteder, samt bl.a. BPR mål, Overhead- (OH) projektet m.v.
· Det enkle Køb – f.eks. Bus – Tog og Tog – Fly samarbejdet, telefonsalgsprojektet, automatsalg m.v. DSB Salg pusler videre med udvikling af salgskanaler f.eks. Smart Card, billetkiosker, agentsalg osv.
· Levende Stationer – alle stationer får et kvalitetsmæssigt løft – øget anvendelse – udlejning af bygningsmassen – salg af arealer og ejendomme osv.
· DSB gods er solgt fra i perioden til Railion Denmark A/S – DSB Stykgods til De Danske Vognmænd.
· Strategiproces 2002 – 2007 skal supplere og fortsætte den allerede igangværende udvikling af DSB til en konkurrencedygtig virksomhed, der kan vinde kommende udbud på reelle udbudsvilkår, altså ikke en ny "lex Arriva".
Lov om jernbaner tillader udbud af yderligere op til 25% af strækningerne i 2005, og dermed holde sammen på virksomheden, så DSB har det nødvendige omfang og tyngde, kapacitet og kompetencer til at klare sig på et kommende frit marked og bevare sin selvstændighed, også efter en evt. privatisering af DSB efter næste folketingsvalg.
I dette lys skal DSB’s internationale strategi ses, (DSB vandt udbuddet af Roslagbanen i Stockholm) med en omskrivning af "Hedeselskabets" gamle slogan, hvad indad tabes skal udad vindes.
Det nye flagskib – IC4
DSB skrev i 2000 kontrakt med det italienske togfabrikationsselskab Ansolda- Bredo om levering af 83 stk. 4 vogns togsæt IC4. IC4 skal være grundstammen i DSB’s Intercity- og lyntogssystemmer, således ældre rødt materiel endeligt kan udrangeres.
IC4 er splinter nyudviklet fra designfasen og med en ny generation af højteknologiske komponenter og styringssystemer. Pris 5 mia. kr.
80 – 85% af hardwaren er færdigudviklet. 200 vognkasser til 50 togsæt er produceret. Powerpack til 13 togsæt (4x13) er færdige. Apteringen er gennemført på 4 togsæt, men mangler inspektion, godkendelse. Boogier til 14 togsæt er fremstillet.
DSB forventer, at kunne lade IC4 toget gå i kommerciel drift pr. K05 til januar. Ligeledes forventer DSB, at kunne gennemføre fuld udbygget GTA køreplan fra 2006, som DSB også er kontraktligt forpligtet til gennem den indgåede 10 årige trafikkontraktaftale med Trafikministeriet.
Implementeringen kører for fuld tryk. Dokumentation og instruktionsmateriale er langt fremme. DSB har købt 10-12 forskellige instruktøruddannelser i Italien. Driftsinstruksen ligger på niveau 2, hvilket er tilladelse til kørsel i lukkede systemer. Der er lavet en reservedels oplistning, og også et 1. oplæg til de første 2 års vedligeholdelsesprogram.
Der var nogle tekniske problemer med motorerne – og der er nogle problemer med, hvad teknikerne kalder for systemintegration. Men var der ikke udviklingsproblemer, var toget heller ikke nyt.
Jeg har også hørt nogen skadefro snakke om store omkostninger til ombygning og tilpasning af produktionsapparatet og infrastrukturen. Et tal på knap ½ mia. kr. har været nævnt. Men ½ mia. er 10% af prisen. Det er ikke unormalt ved et så stort projekt. Det svarer såmænd til, hvis man køber hus til 1 mio. kr., og så fylder ekstra udstyr, hårde hvide varer, lamper, fliser, haveredskaber osv. ind for 100.000 kr.
GTA og IC4 er den store satsning. For det er nemlig jernbanen, der er rygraden i den kollektive trafik.
Derfor siger jeg: ”Stop med at bryg med og stop med at bryg videre på de katastrofe rygter, der florerer. Alt bliver sat ind på, at få de nye tog i drift til K05, og jo før de begynder at tjene penge ind, - jo bedre”
IC4 er ikke noget wild cards – IC4 skal gerne blive en trend
Værdier
Som et led i strategiplanen er overgangen til værdibaseret ledelse, og DSB har fundet sine 5 værdier vi skal leve a’ – nemlig
· Lige til
· Effektiv
· Værdiskabende
· Engageret
· Ansvarlig
Disse værdier er blevet introduceret for personalet via værdidage, værdimøder og værdiaftaler
HR- service
Efter at DSB’s koncernledelse havde gennemtrumfet en hel ny organisering af personaleadministrationen udenfor dagsordenen på et HSU møde juni 2003, blev der røre i mudderhullet
DJ sagde klart fra over for HR- service i udsendt DJ info nr. 15/2003. DJ mener ikke den centralisering, HR-service er udtryk for – er gavnligt for udvikling af virksomheden.
DJ har det grundsynspunkt, at ansvaret skal følge pengene.
Tidligere erfaringer i DSB, samt erfaringer fra Post Danmark og TDC, hvor HR modellen er blevet afprøvet og trukket tilbage igen, viser, -
at et centralt HR-service center kan være tilbøjelig til at opbygge et Tornerose slot uden føling med driften, og absolut ikke – lige til.
Min egen vurdering var, at jeg kun havde 3 forbehold nemlig over for; processen – indholdet – og økonomien.
Ændret
opgavefordeling i HR-service
Efter megen støj og tovtrækkeri – med et ekstra ordinært samarbejdsseminar i oktober 2003 og med en revideret forretningsorden for HSU til følge –
blev det normale samarbejde videreført, og i HSU blev der aftalt – en ændret opgavefordeling i HR-service.
Foruden nogle personrokader blev der aftalt et bilag over ” Aftale indgåelse mellem DSB og de faglige organisationer”, der betyder, der nu igen kan forhandles og indgås aftaler lokalt. Ændringerne fik virkning pr. 01.03.04
HR-service er i sin natur et wild cards.
DSB Produktion
Områdegruppen arvede konsekvenserne fra ”Aftale af 26. oktober 2000 om effektivisering af processerne ved rangering og klargøring mellem DSB Drift og Dansk Jernbaneforbund”, der betød, at Stationspersonalet udfører klargøringsopgaver i Københavnsområdet, mens klargøring på udestationer udføres af Fremføring. Områdegruppen aftalte et projekt GTA klargøringspersonale med Togsæt og Togkomponenter for frem mod GTA køreplanen med indsættelse af IC4 og udfasning af rødt materiel, at tilrettelægge produktion og uddannelser af klargøringspersonalet. I dette udvalgsarbejde er afholdt 8 møder og udsendt 4 fælles informationsbreve. Dark horse i spillet har været Østerport. Nu er det aftalt mellem Fremføring, LPO og SPO at bemanding af Østerport m.h.t. klargøringsopgaver skal drøftes mellem parterne, inden evt. produktion går i gang. Opgaven har også været at sikre produktion af ”Røde Vogne” til sidste dag, således personalet ikke sivede væk. Det er lykkedes at stille de nødvendige garantier – nu ventes der på IC4.
Klargøring
Klargøringscentrene i København er et stort beskæftigelsesområde for stationspersonalet også for fremtiden. Med genåbningen af Kgc september 2003 og de planlagte ombygninger og udvidelser af infrastrukturen på Kastrup og Helgoland har klargøringscentrene en central placering i og af togproduktion. Bare som eks. alene oprettelsen af 2 stillinger som klargøringsinstruktører godkendt til sikkerhedsuddannelser af DSB Sikkerhed m.h.b. på kommende rekruttering / omstilling / opgradering af klargøringspersonale, viser fremtidsperspektivet.
Rekruttering
Efter ansættelsesstoppet i 1996 og gennem DSB’s frasalg og udskillelse af forretningsområder, samt de massive effektiviseringer der har fundet sted, har DSB ikke rekrutteret stationsbetjente i en lang periode. Først november 2002 blev et hold på 15 stationsbetjente ansat og igen pr. 01.03.04 blev et nyt hold på 12 ansat. Der forventes yderligere et hold ansat pr. 01.10.04.
Integrering med Fremføring
Fremføring overtog udestationerne fra Togsæt pr. 01.01.2003. Det drejer sig om Århus, Fredericia og Kalundborg stationer. Helsingør var en Fremføringsstation i forvejen. Vi har endnu et antal stationsbetjente på disse steder, og integreringen med Fremføring er gået tilfredsstillende, selvom der selvfølgelig har været en kulturkløft, der skulle overvindes.
Områdegruppens Fremføringsudvalg har afholdt 5 møder, hvor vi har så og sige er rykket frem fra hul til hul. Der er blevet indgået en række aftaler med Fremføring – nævnes skal aftale om indsynertillæg, seniorordning, pr. 30.03.04 aftale om oversigt over klargøringsopgaver i Fremføring og pr. 08.04.04 aftale om håndtering af Prag toget.
Værksteds og vedligehold
Et stort beskæftigelsesområde for stationspersonalet er på værkstederne med vedligehold, eftersyn og lageropgaver. IC3 værkstedet i Århus skal fremhæves, da det er der, den fremtidige beskæftigelse på området skal sikres. Det kan vi gøre, hvis vi også får en fod indenfor på de nye IC4’er, der skal vedligeholdes i Århus, men det betinger, vi får aftalt en opgavefordeling med FO, og vi får lavet et efteruddannelsesforløb for vores folk i mere tekniske discipliner. De dage hvor depotbetjentens fornemste opgave var at bære tasken med værktøj for håndværkeren er ovre. I takt med håndværkeren bliver opgraderet til Togsætstekniker og Ingeniørassistent, bliver der plads nedenunder på stigen, og vi skal kunne klatre et trin op.
Ved Togkomponenter, lokomotiv- og vognværkstedet deltager områdegruppen i et projekt fastholdelse, hvor det gælder om at fortsætte produktionen frem mod dag ”luk” i forbindelse med gennemførsel af GTA køreplanen og samtidig sikre og lave aftaler for fortsat beskæftigelse og varige jobs til det personale, der vil blive frigjort.
Togservice, indkøb & logistik
· Pr. 1. januar 2004 overtog DSB hele Togservice Danmark A/S med service i togene under Togpersonalekontoret og catering, indkøb og logistik afdelingen, hvor medarbejderne er stationsbetjente. Status er:
·
Togservice,
indkøb & logistik er organisatorisk henført til DSB Produktion. Ledelse og
organisations- og konceptudvikling er endnu ikke på plads – DSB har
forventninger til opnåelse af synergieffekter med DSB Salg.
· DSB har udsendt ansættelsesbreve, samt tildelt fribefordring til personalet i Togservice, jf. protokollat fra 3. oktober 2003 mellem DSB, Rbf og DJ i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen
· Endvidere 18 dragere på Kh, som var på SID OK, er blevet virksomhedsoverdraget, og der er aftalt et protokollat af 06.01.04 mellem DSB, SID og DJ om overdragelse m.v. på samme måde som dem, der var på Rbf OK
·
DJ har
afholdt informationsmøder i Århus d. 14.01.04 og København d. 08.01.04 og d.
19.01.04 for stewarder / catering assistenter.
·
Det blev
aftalt d. 09.01.04 på møde med Togservice, Søren R Hansen DSB og SPO, at
cateringpersonalet skal have kurserne ”ny i DSB” – ”pas på banen” og
”personaleforhold” hurtigst muligt. Vedr. uddannelse var der enighed om en ny
drøftelse af forholdet, hvor kurser i lager / logistik - hygiejne indgår -
ligeledes vil der efterfølgende kunne drøftes en aftale om funktionstillæg
·
Det er aftalt
cateringpersonalet skal have IT adgang (postboks + intranet)
· Vedr. SU- struktur og oprettelse af et "OSU Togservice indkøb & logistik" blev det behandlet på ekstra ordinært HSU møde d. 02.02.04, hvor struktur for samarbejdsudvalg var på dagsordenen, på baggrund af de fremsendte kommentarer til punktet fra DJ, med anmodning om det formelt tiltrædes en samarbejdsudvalgsstruktur, hvor der indgår et "OSU Togservice, indkøb & logistik" under VSU Produktion jf. beslutning på seneste VSU møde i DSB Produktion d. 18.12.03. HSU tiltrådte oprettelsen af OSU Togservice, indkøb & logistik. 1. OSU møde blev afholdt d. 06.04.04. Der blev vedtaget en forretningsorden for OSU. Til næstformand blev M-stbtj Lars N Rasmussen valgt.
· Områdegruppen fik tilsendt vagtplaner over tjenestestederne (Kastrup 27 – Kh 29 – Dragere 18 – Århus 5) Arbejdstidsaftaler skal følge STK fælles overenskomsten. Der har været afholdt møde vedr. nye turskifter / vagtplaner med Togservice 1. gang d. 05.-06.01.04. Næste møde blev afholdt d. 18.02.04. Aftale om tjenestefordeling og nye turskifter med 29 bilag blev indgået d. 29.02.04, og aftalt til at være gældende fra d. 01.03.04
·
Vedr.
arbejdsbeklædning var vi enige om, at aftalen af 12.08.03 mellem DSB og DJ
Sektion DSB er gældende for arbejdsområdet. Som tillæg til aftalen om levering
af arbejdsbeklædning er indgået aftale d. 23.02.04 mellem Togservice og
områdegruppen om 3 sortimentsbilag for området. Endvidere er der aftalt en
vaskeri ordning i henhold til DSB’s rammeaftale på området.
·
Vedr. oprettelse af tillidsmandsrepræsentation. Områdegruppen havde
indkaldt til møde d. 24.02.04 med valg af tillidsrepræsentant for Kh +
dragererne. Protokol fra det stiftende møde af ny gruppe 10.17 er udsendt.
Valgt som tillidsrepræsentant blev M-stbtj Lars N Rasmussen –
Tillidsrepræsentantsuppleant blev M-stbtj Kjeld U Ammonsen . Endvidere blev
valgt 4 bestyrelsesmedlemmer + bilagskontrollant. Anmeldelse til DSB og forbund
har fundet sted.
·
Områdegruppen afholdt stiftende gruppemøde i gruppe 10.18 d. 15. marts
2004 i Kastrup. Protokol fra det stiftende møde af ny gruppe 10.18 er udsendt.
Valgt som tillidsrepræsentant blev M-stbtj Linda Nielsen –
tillidsrepræsentantsuppleant blev M-stbtj Djengiz Dzaferovski. Endvidere blev
der valgt et bestyrelsesmedlem og en bilagskontrollant. Anmeldelse til DSB og
forbund har fundet sted.
·
På møde d.
09.03.04 om forskellige hængepartier, bl.a. uddannelse. tillidsrepræsentant
aftale, aftale om funktionstillæg og efterregulering af løn, pension og tillæg
blev der indgået aftale om en tillidsrepræsentation med 2
tillidsrepræsentanter, og der blev indgået aftale om funktionstillæg til 6
ansvarshavende M-stbtj.
Vedr. oprettelse af
SIO blev der d. 09.02.04 udsendt:
OPRETTELSE AF SIKKERHEDSORGANISATION
I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen skal der etableres en sikkerhedsorganisation og foretages valg af sikkerhedsrepræsentanter til samme.
Skitsen over organisationen ser således ud:
På grund af geografien påhviler der sikkerhedsgruppen for Kh/Ar en særlig forpligtigelse til at besøge den enhed, hvor sikkerhedsrepræsentanten ikke har sit daglige virke.
Der er blevet afholdt valg af sikkerhedsrepræsentanter.
På Kh / Ar blev M-stbtj Jesper Christiansen valgt til sikkerhedsrepræsentant
I Kastrup forgik der kampvalg – Der var 3 kandidater – Kriss Djørup blev valgt
Sikkerhedsorganisationens forretningsorden blev behandlet og vedtaget på første møde i SIO/SIU d. 06.04.04.
Kvartalsmøder med DSB Produktion
Sektionen afholder kvartalsmøder
med Produktionsdirektøren og fra næste kvartal også HR-servicepartneren.
Møderne har den store fordel, at det er et beslutningsdygtigt forum, uden
administration, bureaukrati og andre barrierer kan blokere for en ønsket
udvikling.
DSB Salg
DSB Salg har gennemlevet en stribe organisationsændringer i perioden. Fra DSB Salg & Stationer og DSB Passagertog til DSB Salg. Overtagelse af DSB kiosker. Ændringer i organiseringen af serviceområdet flere gange.
Områdegruppen har nedsat et Salgudvalg for at kunne følge trop med DSB’s tempo for ændringer og omlægninger.
Senest efteråret 2003 har DSB Salg oprettet en Regional Stationsdrift med en serviceinspektør som leder - hvorunder servicemedarbejderen er direkte placeret. (Serviceinspektøren har reference til områdets chef.)
Stillingsbeskrivelse for den enkelte serviceinspektør er udarbejdet.
Kortlægning af servicemedarbejderens opgaver
Det i den tidligere organisations fastlagte projekt omkring kortlægning nedlægges i den kendte form erstattes med :
Opgavebeskrivelser : i første omgang udarbejdes sådanne. Her har serviceinspektørerne en vigtig rolle / opgave. Et element som skal forstærkes - er oprydning og afhentning af cykler - som ikke længere daglig er i brug.
Kvalitetsbeskrivelser : efterfølgende opstilles en beskrivelse i samarbejde mellem chef, forretningsleder og serviceinspektør. Kundens indtryk og oplevelser er udgangspunktet i beskrivelsen.
Kontrakter : på sigt skal opgave- og kvalitetsbeskrivelserne danne baggrund for egentlige udarbejdelse af kontrakter mellem "Forretningsleder(/Chef) og Serviceinspektør".
Opgavebeskrivelser: den enkelte serviceinspektør bliver omdrejningspunkt. Hvorledes sammenfattes lokale forhold og lokale arbejdstilrettelæggelser til en ensartethed, hvor opgaverne i størst mulig udstrækning løses i den enkelte Regional Stationsdrift - udført af/ved servicemedarbejderen.
(Altså; med hvilke frekvenser udføres opgaverne og hvilke opgaver : Renholdelse og hvor, oprydning, cykler, grønne områder, handikaphjælp, kurerpost, køreplaner, kundekontakt etc.)
Målet må være, at så få områder og opgaver løses af ekstern arbejdskraft. Hertil kommer opgaver i forbindelse til "lejerbestemt" vedligeholdelse. Servicemedarbejderen bør i den udstrækning - hvor fornøden indsigt haves - deltage i afhjælpning af fejl og mangler på redskaber, inventar og lokaler – benævnt afhjælpende vedligehold
Kvalitetsbeskrivelser: dette er uløseligt forbundet med "Mål & Resultatstyring". Ikke alene måles på kundeoplevelser. Der skal også fremtidig måles på omkostninger på renholdelse m.v. Så hvad koster en opgave udført af servicemedarbejderen - denne "beregningsformel" er yderst interessant for områdegruppen og dennes medlemmer. Samtidig med regional stationsdrifts implementering i M&R.
Kompetenceprofil
Der arbejdes med udvikling af en kompetenceprofil for servicemedarbejderen, hvor hovedopgaver er:
· Kundebetjening
· Rengøringsopgaver
· Opsyn og tilsyn med de kundevendte områder, herunder afhjælpende vedligehold
Der har så og sige ikke været opstillet nogen egentlig plan for "Efteruddannelse og uddannelse". For at styrke den enkelte servicemedarbejder og organisationen bør det som minimum være en naturlig del - af det videre forløb i udviklingen af en egentlig virksomhedskultur
at servicemedarbejderen indgår på lige fod med øvrige medarbejdere i spørgsmålet omkring kompetenceudvikling
at der opstilles krav til den enkeltes forståelse af kvalitet, service, synlighed og kundetilfredshed.
at spørgsmålet omkring egentlige færdigheder i forhold til løsningen af de mange forskellige arbejdsopgaver og mulighederne for kurser og uddannelse bør på sigt vurderes i et nærmere samarbejde med medarbejder, sikkerhedsorganisation og områdegruppen.
Spørgsmålet om fremtidig rekruttering af nye medarbejdere er blevet berørt. Hvorfra kommer fremtidens servicemedarbejder ? Udviklingen i og omkring Jobbørsen giver ikke længere de samme rekrutteringsmuligheder. Tilgang af nye medarbejdere via kommune og arbejdsformidling bør ikke være eneste mulighed.
Medarbejdere fra det øvrige DSB som ikke kan opfylde de nye helbredskrav er en mulighed, men forhold mellem DSB Salg's behov og behovet for genbeskæftigelse i længere eller korte tid af helbredsramte medarbejdere - følges næppe ad.
Hvilken baggrund, uddannelse og andre kriterier bør/skal der opstilles i forbindelse til en egentlig fremtidig rekruttering ?
Skal den fremtidig servicemedarbejderen have en egentlig "ejendomsserviceassistent uddannelse"? Og skal nuværende servicemedarbejdere efteruddannes inden for området ?
Intranet og DSB-mail
Servicemedarbejderens adgangsmuligheder er generelt blevet bedre. Dog er der mange som stadig ikke anvender mediet som en naturlig del af arbejdsdagen. Der er enighed om at området gives større opmærksomhed. Den enkelte medarbejder skal tilbydes nødvendig indøvelse, instruktion og motiveres til at anvende "sin IT".
Banestyrelsens udbud (af perroner)
DSB er ikke prækvalificeret og byder ikke med. Der kan i et vist omfang blive tale om DSB løser delopgaver som underentreprenør. Dette skal efterfølgende drøftes og aftales med de(t) firma(er) som "vinder" udbudet.
Banevagter
Behovet for DSB Salg's egne banevagter er tilsyneladende ikke så stort som først antaget. Af de nuværende uddannede - kan det komme på tale at attesten skal erhverves på ny. Sagen undersøges. Fremtidig anvendelse af egne banevagter søges planlagt i så god tid som muligt.
Jernbane Uddannelser i EUD –
modul opdelt uddannelse
Lokomotivfører uddannelsen som ny erhvervsuddannelse
er placeret under TUR (Transporterhvervets Udannelses Råd). Rådet har godkendt
det faglige udvalgs ansøgning om optagelse. DJ og DSB har fået hver en plads i
rådet, og HTS er repræsenteret i rådet. Derved sikres DJ sammen med
arbejdsgiverne størst mulig indflydelse på uddannelserne på jernbaneområdet.
Udvalget arbejder på at alle uddannelser indenfor jernbaneområdet placeres
under TUR med en fælles grundindgang til uddannelserne.
På møde august 2003 i SCCK (statens center for
kompetence- og kvalitetsudvikling) blev de fremtidige efteruddannelser på jernbaneområdet
drøftet. DSB og Banestyrelsen ønskede uddannelserne lagt under TUR. DJ ser
sikkerhedsuddannelsen (SR) som en fællesnævner, der binder alle grupperne på
jernbaneområdet sammen.
uddannelsesudvalget
Områdegruppens GTA udvalg var indkaldt til 07.03.2003.
Der var enighed om:
· arbejdsgruppen vedr. uddannelse laver uddannelsesplan, der kan rykkes alt efter hvornår IC4 ankommer
· Stbtj Rf indgår i projektet
Status på nyansatte Stbtj pr. 01.11.2002. Alle gennemgået og bestået uddannelsesforløb og prøver pr. 01.02.2003.
Områdegruppens eget: uddannelsesunderarbejdsgruppe holdt møde den 08.04.2003
DSB
Produktion
Hen over de sidste 10 år har ny rekruttering af stationsbetjente være meget lille og beskeden. Tilgang af medarbejdere er næsten udelukket sket via bort effektiviserede medarbejdere (stationsbetjente) i andre dele af DSB og tidligere DSB. Det har på den baggrund været vanskeligt at opretholde en egentlig uddannelse i klargøringsopgaver.
Med baggrund i nyt materiel og indførelse af ny teknologi har der være gennemført korte efteruddannelsesforløb og specielle kurser.
Uddannelse i SR (Sikkerhedsreglement) har været baseret på korte kurser og efteruddannelse med prøveaflæggelse. Herunder sidemandsoplæring og rutiner.
Medarbejderens ekspertise og erfaring har været det største grundlag for at opretholde viden og færdigheder. Hertil har håndværksuddannede medarbejdere på anden overenskomst forestået de mere teknisk betonede opgaver.
Dansk Jernbaneforbund er repræsenteret i TUR (Transporterhvervets Uddannelses Råd under Undervisningsministeriet) hvor der for nuværende arbejdes med "Kompetencebeskrivelser togklargører". TUR har ligeledes behandlet en Rapport : "Analyse af uddannelse og kvalifikationer på baneområdet"
Målsætning: Voksenerhvervsuddannelse på minimum et år og dette anføres i organisationsaftalen.
Områdegruppens videre arbejde skal planlægges frem mod 01.04.04, hvor det forventes, at der nyansættes et hold stationsbetjente.
DSB Salg
Der har så og sige ikke været opstillet nogen egentlig plan for "Efteruddannelse og uddannelse". For at styrke den enkelte servicemedarbejder og organisationen bør det som minimum være en naturlig del - af det videre forløb i udviklingen af en egentlig virksomhedskultur
· at servicemedarbejderen indgår på lige fod med øvrige medarbejdere i spørgsmålet omkring kompetenceudvikling
· at der opstilles krav til den enkeltes forståelse af kvalitet, service, synlighed og kundetilfredshed.
· at spørgsmålet omkring egentlige færdigheder i forhold til løsningen af de mange forskellige arbejdsopgaver og mulighederne for kurser og uddannelse bør på sigt vurderes i et nærmere samarbejde med medarbejder, sikkerhedsorganisation og områdegruppen.
Ønsker /
Ideer / behov :
· IT-anvendelse
· Banevagt
· Udarbejdelse af profil i forhold til den enkeltes forståelse af kvalitet, service, synlighed og kundetilfredshed
· Få ejendomsserviceassistent uddannelsen ind i organisationsaftalen pr. 01.04.05
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøpolitik i DSB
produktion (certificering af arbejdsmiljøet)
VSU godkendte december 2002
en indstilling fra arbejdsmiljøudvalget til en revideret arbejdsmiljøpolitik i
DSB Produktion herunder certificering af arbejdsmiljøet
Certificeringen er baseret
på en grundmodel for arbejdsmiljø og E- learning. Der skelnes mellem:
-
Siddende personale (administration)
-
Stående personale (salgs-
skrankepersonale)
-
Gående personale (værksteds- og
klargøringspersonale
-
Kørende personale (tog- og
lokomotivpersonale)
Udgangspunkt for certificering af arbejdsmiljøet er grundmodellen (se DSB intranet) Essensen i det hele er en sammenkædning af ISO 9000 kvalitet og ISO 14.000 miljø. Lovgrundlaget er bekendtgørelse nr. 923 om arbejdsmiljø certificering. Kun 5 virksomheder i Danmark er blevet certificeret og DSB er den første store virksomhed, der er blevet certificeret.
Revideret arbejdsmiljøpolitik:
”DSB Produktions vigtigste
ressource er fleksible medarbejdere. Samfundets krav øges fortsat til
medarbejdernes kvalifikationer, sundhedsfremme, sikkerhed og sundhed,
arbejdsindsats og det rummelige arbejdsmarked.
Derfor forpligter DSB
Produktion sig fortsat til at forbedre indsatsen på arbejdsmiljøområdet.
Medarbejderne deltager aktivt i arbejdsmiljøarbejdet, så alle
arbejdsmiljøproblemer løses der hvor de opstår.
Virksomhederne i DSB Produktion
skal være på niveau 1, som udtryk for at virksomheden både kan og vil et godt
arbejdsmiljø.”
Efter vi i DSB Produktion
ved godt samarbejde snart gennem 10 år systematisk har arbejdet med at forbedre
arbejdsmiljøet, gik det stort set i stå hen over sommeren 2003. Da gik det ad
HR til. Det må simpelthen ikke ske, og fra alle medarbejdergrupper og
organisationer er der enighed om, arbejdsmiljøet er for vigtigt til at hælde i
håndvasken. Arbejdsmiljøet vil i alle fora, vi har adgang til, få en meget høj
prioritet.
Møder med sikkerhedsrepræsentanter og gruppeformænd 2003 - 2004
Områdegruppen har afholdt møder med vore sikkerhedsrepræsentanter og gruppeformændene 2 gange årligt i 2003, igen i foråret 2004 og de næste møder er planlagt til efteråret 2004.
Baggrunden for mødernes afholdelse var ønsket om en styrkelse af det faglige og sikkerheds- og miljømæssige arbejde for vores kolleger på arbejdspladserne. Både at få et organiseret arbejde bragt i stand efter gennemførelsen af den nye struktur i Dansk Jernbaneforbund med nedlæggelse af Afdelingerne og styrke vores sikkerhedsrepræsentanter internt, således vi trækker sammen.
Det rejser selvfølgeligt en række spørgsmål – frihed, geografi, kurser / uddannelse f.eks. via FIU systemet, forskellige metoder og rutiner i forskellige dele af DSB, opfattelsen af sikkerhedsrepræsentantens rolle både fra kolleger og ledelse gik lige fra stikker og luder til klap på skulderen og godt gået kammerat.
Nogle steder havde man godt samarbejde med lokalgruppen – sad med i bestyrelsen osv. Nogle steder kørte f.eks. APV på skinner – andre steder var det mere la’la’.
Emner der er blevet drøftet på møderne med sikkerhedsrepræsentanterne og gruppeformændene:
- Procedurer for anmeldelse og behandling af arbejdsskader
- Skærpede Helbredskrav pr. 1.9.2002
- DSB Produktion - arbejdsmiljøcertificering
- Hele føljetonen omkring ny uniform / arbejdsbeklædning blev drøftet.
Men træerne vokser ikke ind i himmelen, og der endnu mange opgaver – ikke mindst på området psykisk arbejdsmiljø.
Jeg skal minde om, alle er deres egen sikkerhedsrepræsentant, når det kommer til stykket.
Arbejdsbeklædning
Arbejdsbeklædning har været et af de helt tunge områder, som områdegruppen har brugt utrolig mange ressourcer på uden at nogen, og da heller ikke områdegruppen, er blevet helt tilfreds. Det har virkelig været en kamp op ad bakke. Fordi at organisationerne blev helt udeholdt, da DSB indførte nyt arbejdsbeklædningsprogram i 2001.
Aftalegrundlaget for levering af Uniform / arbejdsbeklædning ved DSB og til DSB’s medarbejdere er for tjenestemændene Tjenestemandslovens § 45, hvor der står, at løn og andre arbejdsvilkår fastsættes ved aftale mellem Styrelsen / Institutionen (hos os DSB) og de forhandlingsberettigede organisationer (for os DJ).
For overenskomstansatte gælder Fællesoverenskomsten mellem DSB og STK § 25:
”Der kan udleveres arbejdstøj og uniform i overensstemmelse med de lokalaftaler mv., der er gældende på tjenestestedet. Medarbejderen er forpligtet til at anvende udleveret arbejdstøj og bære udleveret uniform efter tjenestestedets regler.”
Endvidere gælder følgende ordensregel i DSB:
Uniform og anden påklædning
”Uniform, arbejdstøj, sikkerhedsbeklædning og sikkerhedsudstyr skal anvendes, hvor og på den måde det er foreskrevet. Hvis du er beskæftiget med kundebetjening, skal du fremtræde velsoigneret og korrekt uniformeret.
Hvor der ikke er uniformspligt, skal din fremtoning og påklædning være afpasset arbejdssituationen.”
Citeret fra pjecen ”Ansat i DSB”, udgivet maj 2000 – udleveret til samtlige ansatte i DSB.
Aftale af 12. august 2003 mellem DSB (undtagen DSB S-tog A/S) og DJ Sektion DSB om Arbejdsbeklædning til medarbejdere organiseret i Dansk Jernbaneforbund med 6 sortimentsbilag dateret 07.10.03 er udsendt og tilgængelig på hjemmesiden.
Det var den politiske del, herefter forestod alle de praktiske problemer ved en ringere og billig beklædning.
På HSU mødet d. 11. september 2003 pkt. 10 ”uniformsudlevering” blev besluttet:
· at uniformsstyregruppen reetableres straks
· at styregruppen skal håndtere såvel uniformstøj som arbejdstøj
· at uniformgruppen fastholder og styrker opfølgning på årsagerne til leveringsproblemerne for såvel uniformer som arbejdstøj
· at etiske forhold i produktionsleddet indgår i det videre arbejde
· at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse for arbejds-beklædningen svarende til den, der er gennemført for uniformsbeklædningen
På HSU møde den 17.12.03 blev model med uniforms / arbejdsbeklædning styregruppe og underliggende arbejdsgruppe uniform og arbejdsgruppe arbejdstøj med tilhørende kommissorier tiltrådt. Områdegruppeformanden er repræsentant i både styregruppe og arbejdsgruppe arbejdstøj. Vi har fået kæmpet os til bordet, og nu arbejdes der organiseret med kritikpunkterne, og løsninger på delelementer fremkommer på hvert møde. Men der er stadig lang vej hjem, før vi kan lægge sagen bag os.
Jobbørsen
Områdegruppen overtog hele omstillings og omplaceringsopgaven efter frasalget af DSB Gods. Da tingene var på sit højeste, havde vi 250 medlemmer placeret i den særlige jobbørs.
Vores holdning var klar fra start til mål. Vi gik efter varige rigtige jobs, og ikke en pose penge i form af aftrædelsesordninger eller rådighedsløn. Afsked kan aldrig være en fagforenings mål.
Områdegruppen har afholdt regelmæssige statusmøder med Jobbørsen. På baggrund af dette og på baggrund af efterfølgende arbejde kan der berettes følgende:
Drift, projekt klargøringsuddannelse: En del medarbejdere blev tilbudt job i henholdsvis Klg. Nykøbing F, Klargøring Kastrup, Klg Kalundborg, Klg Helsingør og Togkomponenter driftsværksted Øst.
DSB S-tog A/S ansatte nogle servicedepotmedarbejdere som udlånte tjenestemænd.
Ekstraservice i DSB Salg – et projekt med henblik på fastansættelse. Her var tilknyttet ca. 20 medarbejdere. Herudover fik ca. en halv snes medarbejdere tilbudt faste stillinger.
Midlertidige projekter var f.eks. Graffiti: Nykøbing F, Høje Tåstrup og Nordjylland, arkivprojektet, samt Perronserviceprojekter Nørreport og Kastrup.
En lang række af vores medlemmer har fået nye job og varige stillinger i DSB siden midten af år 2000. Mange havde været tilknyttet jobbørsen i mere end halvandet år.
Det har været en lang proces og mange medlemmer har haft brug for al deres tålmodighed.
Det er forståeligt at frustrationerne nogen gange hang udenpå tøjet, men vi kom igennem, ikke mindst fordi tjenestemænd har lært at tåle.
Hertil kommer, at rigtig mange har indgået aftaler om fratrædelsesordninger eller er afskediget med rådighedsløn. Frem mod 1. august 2002 blev yderligere en del medlemmer sendt på rådighedsløn.
Derfor var der ”kun” ca. 30 medlemmer pr 1. marts 2002, som ikke havde eller ville have en afklaring.
Da vi kom over Stykgods sagen, begyndte Railion at tilbagesende tjenestemænd til DSB efter den aftalte kvoteordning. Områdegruppen fik tilstillet liste over de fra Railion der pr. 01.05.02 overførtes til DSB – 29 mand. DSB regnede med at kunne placere alle i jobs eller aftrædelse. Der blev afholdt jobbørssamtaler med de berørte, hvorefter områdegruppen fik en status: ”Der forventes ikke yderligere tilbageløb fra Railion end de i salgskontrakten aftalte kvoteordninger pr. 01.01.2003” (18 mand)
Situationen med overtallige Stationsbetjente i DSB S-tog (gl. søfolk) var pr. 01.03.2003, at 50 Stbtj var blevet varslet bortfald af arbejdsopgaver i DSB S-tog A/S. Efterfølgende på informationsmøder blev 9 identificeret som mulige emner for sikkerheds- og klargøringsuddannelser (hyttefadsmodellen) i DSB Produktion.
S-tog: Der blev pr. 01.09.03 ansat 2 Stbtj i Kastrup og 2 ansat i FF Kb.
Railion 01.01.04: Områdegruppen samarbejder med Områdegruppe Stationspersonalet Railion og DSB Produktion om genbeskæftigelse ud fra en liste med 19 navne.
Områdegruppen har i alle tilfælde udleveret et velkomstbrev vedlagt områdegruppens vedtægter til de medlemmer, der overflyttes til DSB fra Railion og S-tog.
Pr. 01.04.2004 var 7 medlemmer
tilmeldt særlig jobbørs.
Jeg skal kommentere på et par enkelte punkter fra den organisatoriske beretning.
OK 2005
Områdegruppen afholdt et overenskomst seminar i Kerteminde i maj 2002, hvor der blev evalueret på aftalefornyelsen april 2002, og kigget på processen frem mod april 2005 på baggrund af indlæg fra Forbundsnæstformand Knud T Martens og Faglig Sekretær Jan R Christensen.
Problemformulering:
-
Hvorfor er det
vanskeligt at skabe interesse for OK 2005 ?
-
Hvordan gennemføres
forløbet frem til fremsendelse af områdegruppens krav ?
-
Hvordan involveres
lokalgrupperne ?
-
Hvilken motivation
gives de enkelte krav, og hvilke kriterier har vi for prioritering ?
-
Hele OK-
aftaleforløbet er så langvarigt og skal igennem så mange filtre, at det
enkelte medlem har svært ved at genkende de lokalt
fremsatte overenskomst krav – samt når kravene er afsendt fra DJ foregår
forhandlingsforløbet så lukket, at intet slipper ud før den samlede aftale er
faldet på plads.
Fra de ordinære gruppemøder i 2003 blev indhentet de første
ideer til kommende krav.
Områdegruppen nedsatte på sit 10. møde d. 04.03.2003 et
OK-udvalg bestående af Jens Chr. Andersen (fmd),
Udvalget har rubriceret – kommenteret og prioriteret på en
opstillet liste over krav, der blev lagt på hjemmesiden til inspiration forud
for de ordinære gruppemøder 2004, hvor udtagelse af OK-krav 2005 var et punkt
på dagsordenen.
Her foregik så debatten for at tydeliggøre overfor
områdegruppen hvilke krav, der skal vægtes tungest.
På områdegruppebestyrelsens 16. møde den 02.03.04 fandt så
den endelige behandling af kravene sted. Kravene er oplistet i den
organisatoriske beretning.
Kravene blev videre fremsendt til Sektionen, der behandlede
OK krav 2005 på 12. møde den 17.04.04. Det lykkedes, at finde fælles fodslag,
og Sektionen fremsender samlet kravene fra medlemmerne i DSB til DJ, der
behandler udtagelsen af krav på et ekstra ordinært Hovedbestyrelsesmøde den
24.05.04.
I perioden op til STK’s overenskomstseminar 21.-22.
september 2004 skal der mobiliseres for kravene, derefter er vores indflydelse
på forløbet minimal.
Hele processen trin for trin er beskrevet på hjemmesiden.
Overenskomstforliget på det private arbejdsmarked pr. 01.03.2004 er netop blevet vedtaget ved urafstemning med 57,5% ja stemmer og en stemmeprocent på 37,2 – Hos DJ var der 77%, der stemte ja til mæglingsforslaget.
Seminarer / handlingsplaner
Områdegruppen har afholdt 3 bestyrelsesseminarer, der har ført til handlingsplaner både organisatorisk og på forskellige delpolitik områder. Emnerne har bl.a. været
”Lokalgrupperne bør sikre sig en afgørende placering.”
· Opgaverne i områdegruppen skal vurderes og prioriteres bedre. Langt flere opgaver bør uddelegeres
· Elektroniske medier skal anvendes i større udstrækning
· Pkt. 5 meddelseler fra lokalgrupperne og pkt. 6 SU information skal anvendes i større udstrækning
· Hovedbestyrelsesprotokoller og referater fra bestyrelsesmøderne skal være tilgængelig for alle medlemmer
”Udvikling af områdegruppebestyrelsesmøderne”
til at udvikle vore interne møder, skal møderne fremover indeholde tre elementer – information – koordinering – og ikke mindst udvikling
·
Hvorfor er
områdegruppen ikke en helhed en lang større grad, end det er tilfældet?
·
Er det alene den
geografiske spredning, sammen med mange beskæftigelsesområder - der skaber stor
afstand til og mellem lokalgrupperne?
·
Hvordan bliver den
enkelte tillidsrepræsentant en større medspiller?
· Kommende struktur i områdegruppen
· Kongres diskussion
· Sektionens rolle
”Uddannelse af
områdegruppens medlemmer”
· Hen over de sidste 10 år har ny rekruttering af stationsbetjente være meget lille og beskeden.
· Tilgang af medarbejdere er næsten udelukket sket via bort effektiviserede medarbejdere (stationsbetjente) i andre dele af DSB og tidligere DSB.
· Det har på den baggrund været vanskeligt at opretholde en egentlig uddannelse i klargøringsopgaver.
Jernbaneuddannelser i TUR (www.tur.dk)
Repræsentanter har været faglig sekretær Jan R
Christensen og
Transporterhvervets UddannelsesRåd,
Brancheområder Bane) www.tur.dk
Som faglært togklargører er
man kvalificeret til at arbejde med at rangere og klargøre togstammer for
diverse jernbaneselskaber.
Uddannelsen omfatter bl.a. rangering, klargøring og sammenkobling af togvogne
samt godsbehandling, håndtering af farligt gods og sikkerhed.
Den faglærte togklargører
har certifikater til gaffeltruck, lastbilmonteret kran og til håndtering af
farligt gods - og naturligvis også kørekort til lastbil og påhængsvogn.
Det er et krav, at man inden ansættelse består en prøve i skolekundskaber og
personlige egenskaber.
Det kræves endvidere, at man
har et godt helbred og ikke er farveblind.
Uddannelsen skal indskrives i kommende
organisationsaftaler. Såvel som uddannelserne på andre dele af vores
beskæftigelsesområde skal indskrives i organisationsaftalen. Retten til
ansættelse af elever fremgår af allerede af organisationsaftalen
Arbejdet med at udvikle og indfri handlingsplanerne vil
fortsætte i den kommende periode. Både i de af områdegruppen nedsatte
specialudvalg, men også på maj mødet, hvor også gruppenæstformændene deltager,
vil der være oplæg og diskussion omkring, hvordan styrkes det lokale
gruppearbejde. Diskussionerne bearbejdes til revideret handlingsplan for
udvikling af lokalgruppernes arbejde på områdegruppens seminaret i september
2004.
Grænsesager
Lige et par ord om aftale af 28.10.02 med DSB og FO om organisering af medarbejdere på lagre i DSB Produktion. Aftalen blev indgået efter fælles drøftelser mellem parterne, fordi viljen til at finde en løsning var tilstede. Det kan ikke siges at sagen med grænsedragning til HK T&J udmærker sig på samme måde. Den startede tilbage i 2001, og har kørt helt til den 05.03.2004, hvor det endelig lykkedes at få sagen lukket med HK Formand John Dahl’s mellemkomst.
Udgangspunktet for aftalen er, at de dækningsområder de respektive organisationer organiserede før 5. marts 2004 videreføres fremadrettet som dækningsområde.
Stillinger som herudover, efter denne dato oprettes, sammenlægges eller indholdsmæssigt ændrer karakter grænsedrages efter følgende principper:
De stillinger, hvor stillingsindholdet for en overvejende del er administrativt, henføres til HK Trafik og Jernbane
De stillinger, hvor stillingsindholdet for en overvejende del er drift og produktion, henføres til Dansk Jernbaneforbund.
Aftaleparternes underorganisationer kan ikke i tilknytning til denne aftale indgå lokale aftaler om grænseaftaler parterne imellem
I det omfang der opstår tvivl om, hvortil en konkret stilling skal henføres, forpligtiges aftaleparterne at drøfte og aftale dette forud for besættelse af stillingen
Aftalen er helt i ånd med, hvad der blev besluttet på den ekstra ordinære LO kongres februar 2003 vedr. grænsedragningssager også med DJ’s stemmer, hvor alle var enige om, medlemmerne måtte ikke blive berørt endsige brugt i grænsesager.
For HK formanden er det en naturlig ting at være med i LO familien. Den hedengangne Jernbaneforeningens æra er uigenkaldeligt forbi – HK er og bliver et LO medlemsforbund.
Medlems status
Områdegruppens aktuelle medlemstal pr. 01.04.04 er opgjort til 673. Medlem nr. 676 udløser den 10. delegerede for områdegruppen til forbundets kongres. Dette skal absolut være motivationen til også at få meldt de sidste ”nye” ind i fællesskabet.
Det samarbejdende danske Jernbaneforbund
Dansk Jernbaneforbund er kommet til hægterne igen efter en noget opslidende og til tider ilter struktur diskussion - faktisk helt fra kongressen i 1996 og til den nye struktur endelig blev vedtaget på den ekstra ordinære kongres juni 2001.
Den objektive materielle virkelighed, som var baggrunden for nødvendigheden af en ny struktur, er kendt.
Statens stop for nye tjenestemandsansættelser maj 96 – midt under DJ’s 49. kongres.
EU direktiverne om liberalisering af jernbanetrafikken, med udbud af trafik, fri etableringsret, skinne og kanaladgang, opsplitning af infrastruktur og operatørvirksomheder førte til omstillingen af DSB til en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, og med efterfølgende plan for økonomisk genopretning (Hassenkam’s14 punkts plan).
Udskillelse af DSB Rederi, DSB Rutebiler, DSB Bane og sidst DSB Gods. Udbud af de Midt- og Vestjyske jernbanestrækninger. Man må sande det gamle ord – når krybben er tom, bides hestene.
Men Dansk Jernbaneforbund kom igennem. Fik passeret 100 års jubilæet i 1999, og kunne så begynde at feje spindevævet væk, vaske tavlen, og se fremad
Fra at DJ havde stået på bremsen, tog forbundet udfordringen op, valgte en ny offensiv strategi ved at rykke tættere sammen, symboliseret i samme hus. og satsede på at blive overenskomstholdere. Det lykkedes. DJ er i dag holder på overenskomster og organisationsaftaler i DSB , DSB S-tog A/S, BaneDanmark, KTO, Metro Service A/S, HTS og Mev
På vegne af områdegruppen kan jeg konkludere her i dag, at transformationen af forbundet, er her hos os i områdegruppen, blevet bekræftet. Områdegruppen fungerer. Organisatoriske, faglige og politiske mål forfølges efter konkrete handlingsplaner.
Hele områdegruppens virksomhed er lagt åbent ud på vores hjemmeside www.spdsb.org, hvor medlemmerne kan følge med i, hvad der sker, og som også flittigt bliver besøgt, - hvis man tør tro tælleren.
Opgaven må være, skabe forandringsvilje, engagement og begejstring gennem målrettet arbejde i fællesskabet, men med plads til individuelle forskelligheder. Vi har forskellig hårfarve, men vi bliver alle sultne og tørstige.
Kongressen til oktober skulle gerne vise, at det er hele forbundet, der er kommet styrket gennem transformationen, for der er ingen vej baglæns. Jeg ville meget gerne kunne kalde transformationen af DJ for en megatrend. Derfor vil jeg gerne kvittere for et tæt og tillidsfuldt samarbejde med DJ og DJ’s Hovedbestyrelse, hvilket samtidig er en opbakning til DJ’s ledelse for en ny periode.
Det samme gælder for DJ Sektion DSB. Efter en noget famlende start har vi fået lært hinanden at kende. Set at de ”andre” – ”togkarle” og ”lokodrenge” også spiser rugbrød og snakker om bold. Vi har fået struktur på drengen, og har nu en velfungerende bestyrelse med orden på sagerne, - og som også er begyndt at indgå aftaler, udvikle fællespolitikker f.eks. på arbejdsmiljøområdet og ikke mindst i perioden fra nu og til OK 2005, hvor der i sektionen er givet håndslag: Vi vil i fællesskab mobilisere for de overenskomstkrav rejst af sektionens medlemmer på gruppemøder landet over. Det tegner godt for sektionens fremtid, når der vilje til at tilføre energi, og vilje til at ta’ ansvar, så også her skal der tilkendegives opbakning til sektionens ledelse.
Til tillidsfolkene og områdegruppebestyrelsen skal lyde tak for godt samarbejde, og tak for indsatsen for stationspersonalet. Vi har haft vore ups and downs, men vi altid kunnet tale os frem til en saglig og fornuftig afgørelse, når vi i en eller anden sag har siddet og kigget på hinanden og ikke kunnet overskue, hvad gør vi, ja så har der altid været en eller anden, der har sagt de forløsende ord, selvfølgelig, det er det, vi gør. Jeg mindes ikke, vi haft en afstemning i bestyrelsen – det er sammenholdet, der er styrken.
Sluttelig vil jeg gerne rette en personlig tak til den faglige sekretær, til kassereren og ikke mindst til områdegruppens næstformand. Uden jeres hjælp, støtte og varme kammeratskab var jeg for længst løbet skrigende af pladsen.
Lad os gøre det 1. ordinære tillidsmandsmøde i Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet DSB til lanternen, der lyser fremad.
Jeg overlader herved beretningen til mødets videre behandling.
Mundtlig beretning og den
udsendte skriftlige organisatoriske beretning (bilagt protokollen) godkendt.
ad 6) Behandling af årsregnskaber 2001 / 2002 / 2003
jf.
vedtægternes § 10 (Økonomi), Stk. 4: Kassereren udfærdiger områdegruppens
årsregnskab. Dette forelægges bestyrelsen til underskrift. De reviderede
regnskaber forelægges tillidsmandsmødet. I de år, der ikke afholdes
tillidsmandsmøde, udsendes regnskabet til alle lokalgrupper.
Regnskaberne for
2001/2002/2003 godkendt. (bilagt protokollen)
ad 7) Vedtægten (ingen forslag
indkommet)
Der er ikke indkomne forslag
til pkt. 7( - inden 1. oktober eller 1.
december 2003)
Mødet gik videre til næste
pkt. på dagsorden
ad 8) Kongres oktober 2004
jf.
vedtægternes §14 (Kongres), Stk. 3 - skal - forslag til ordinær kongres
sendes til behandling på tillidsmandsmødet.
Udsendt materiale til punkt
8 er vedlagt som bilag 2:
Områdegruppeformanden:
Punktet omfatter også den nødvendige kongresdiskussion, der altid skal være før
afholdelse af så stor en begivenhed som en kongres. Og som er en vigtig del af
demokratiet. Det er her medlem Peter kan komme til orde gennem sin
gruppeformand.
Her skal lyde bud på hvilke
temaer, der skal være de vigtigste på kongressen – og her skal også forslag til
kongressen, herunder forslag til lovændringer behandles.
Jf. forbundslovens § 5.1.5
er det kun Hovedbestyrelsen og områdegruppebestyrelser, der kan stille forslag
til kongressen. – Der er endnu ikke
blevet fremsat nogen forslag.
Nu står vi i en lidt
underlige situation, for da mødet blev berammet inviterede vi
Forbundsnæstformanden til at redegøre for Hovedbestyrelsen forslag til
lovændringer, men nu kan jeg så give ordet videre til formanden for Hovedbestyrelsen’s lov udvalg Knud T Martens. Det er ikke
Stationspersonalet, der har bragt dig i den situation. Velkommen tilbage på
Stationspersonalets talerstol.
Knud T Martens: Indledningsvis vil jeg godt sige tak for invitationen til at komme i dag og få lov til at overvære jeres tillidsmandsmøde.
Jeg har glædet mig meget til at komme, alt andet lige er det jo med en særlig følelse at få lov til at tale netop i denne forsamling af tillidsrepræsentanter.
Jeg er blevet bedt om, at i store træk gøre rede for de overvejelser der på nuværende tidspunkt ligger om lovændringsforslag. Men før jeg gør det lige et par ord om processen indtil nu.
Da den nye hovedbestyrelse konstituerede sig efter igangsættelseskongressen i november 2001, nedsatte den ved den lejlighed en række udvalg herunder et lovudvalg.
Lovudvalget har til formål, at fremsætte indstillinger til hovedbestyrelsen i sager om fortolkninger af forbundsloven, i det omfang det findes nødvendigt også protokoltilføjelser, ligesom lovudvalget i sagen natur skulle udarbejde et oplæg til hovedbestyrelsen omkring evt. lovændringsforslag til kongressen som hovedbestyrelsen måtte finde det nødvendigt at fremsætte.
Lovudvalget har i denne
kongresperiode bestået af
Det sidste års tid har en stor del af lovudvalgsarbejdet koncentreret sig om, at vurdere forbundsloven og drøfte hvilke forslag det kunne være hensigtsmæssigt at lægge frem for hovedbestyrelsen med en anmodning om, at disse forslag kunne fremsættes som værende hovedbestyrelsens forslag til kongressen.
Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at det at hovedbestyrelsen stiller forslag jo på ingen måde fratager respektive områdegrupper muligheden for selv at stille forslag.
Lovudvalget har nu lagt sine forslag frem for hovedbestyrelsen, som den 24. maj vil debattere disse, samt formentlig lade en række af dem blive stillet som hovedbestyrelsens forslag.
Det er derfor heller ikke muligt for mig i dag at give et klart og entydigt billede af, hvilke forslag der måtte komme på kongressen til oktober, men alene præsentere de overvejelser som lovudvalget har gjort sig.
Jeg vil ikke gennemgå forslagene punkt for punkt, men udelukkende i overskrifter give jer et billede af overvejelserne.
Man kan dele overvejelserne op i følgende hovedpunkter:
- Økonomi
- Forbundets opbygning
- Medlemskab
Omkring førstnævnte er det lovudvalgets vurdering, at det ikke vil være nødvendigt med en kontingentstigning. Der fremsættes derfor ikke forslag om noget sådant. I forbindelse med vedtagelsen af det nye strukturforslag i 2001 blev kontingentet nedsat for alle medlemsgrupper. Det nye forbunds økonomi har i perioden vist sig at hænge fornuftigt sammen og derfor ingen forslag om stigning.
Der fremsættes i den forbindelse ligeledes ikke forslag om en ændret kontingentfordeling mellem forbund, sektioner og områdegrupper.
Forbundets opbygning har i perioden vist sig at kunne stå sin prøve. Arbejdsfordelingen mellem forbund, sektioner og områdegrupper har vist sig at være hensigtsmæssig.
Selvfølgelig har der været visse begyndervanskeligheder for alle parter, men efterhånden som tingene indarbejdes, ser det ud til at fungere tilfredsstillende. Hvis man alene skal måle en strukturs duelighed på de resultater, den opnår, tør jeg roligt fastslå, at strukturen har bestået endog med en flot klarakter.
Dette indebærer at der alene i relation til strukturen stilles en række redaktionelle forslag og et forslag af mere principiel betydning. Dette forslag omhandler forbundslovens paragraf 4.2.0. Her har lovudvalget et forslag, som lader hovedbestyrelsen afgøre områdegruppestrukturen. Hensigten med forslaget er alene at sikre, at hovedbestyrelsen på dette punkt kan agere, såfremt det skønnes nødvendigt. Ellers kan man, som lovene er formuleret på nuværende tidspunkt komme i den situation, at det er nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær kongres med de omkostninger, dette medfører for at gennemføre mindre ændringer.
Lovudvalget har ligeledes vurderet at Hovedbestyrelsen i sin form og sammensætning har fungeret godt i perioden og lægger derfor heller ikke op til ændringer omkring denne.
En væsentlig ændring omkring forbundsledelsen er dog stillet som forslag, i det det forslås at nedsætte antallet af kongresvalgte forbundssekretærer fra 2 til 1, i det denne plads har været ubesat, siden Mogens Godsk forlod denne, og forbundsledelsen har ved en omrokering af opgaverne ikke fundet det nødvendigt med en genbesættelse
Omkring medlemsbestemmelserne ligger langt hovedparten af lovændringsforslagene.
Det er lovudvalgets vurdering at nuværende medlemsparagraf i sin form og opbygning fremstår noget rodet og inkonsekvent. Lovudvalget har derfor ændret hele paragraffen for at skabe sammenhæng i denne.
Indholdsmæssigt er der for langt hovedpartens vedkommende tale om tekniske og redaktionelle ændringer. Men forslagene skal såvel sprogligt, som måden hvorpå paragrafferne er opstillet, gøre den mere forståelig for medlemmerne.
Dette er i meget grove træk de ændringer lovudvalget, og jeg understeger kraftig lovudvalget, har som forslag til den kommende kongres.
Hovedbestyrelsen diskuterer som sagt forslagene den 24. maj, og de samlede forslag vil jf. forbundsloven blive offentliggjort i Jernbanetidende i august 2004.
Dette var ordene – tak for jeres tid.
Områdegruppeformanden: Tak
til Knud, for et inspirerende og fremadrettet indlæg. Områdegruppeformand
konkluderede, at tillidsmandsmødet tager hovedbestyrelsens forberedelse af
kongressen til efterretning - områdegruppen vil deltage med en delegation på
kongressen, der vil argumentere og arbejde for, at nogle af de vigtigste
kongrestemaer vil blive:
· Uddannelser indskrives i organisationsaftaler
· Arbejdsmiljø politik - fælles med sektion DSB
· Konfliktramt arbejde problematik tjenestemand / overenskomstansat
ad 9) Indkomne forslag (ingen
forslag indkommet)
Der er ikke indkomne forslag
til pkt. 7( - inden 1. oktober eller 1.
december 2003)
Mødet gik videre til næste
pkt. på dagsorden
ad 10) Valg:
jf.
§ 5 (Områdegruppe tillidsmandsmøde), Stk. 10 -
skal - Tillidsmandsmødet vælger områdegruppeformand,
områdegruppenæstformand og områdegruppekasserer samt områdegruppens revisor og
en revisorsuppleant.
Valgene
på tillidsmandsmødet gælder for 4 år og foretages skriftligt.
ad a) Områdegruppeformand
ad b) Områdegruppenæstformand
ad c) Områdegruppekasserer
ad d) Folkevalgt revisor
Kåre Jensen bragt i forslag
og valgt
ad e) Folkevalgt revisorsuppleant
Stig K Nielsen bragt i
forslag og valgt
Formanden takkede for
valgene, på vegne af alle de valgte.
ad 11) Mødes afslutning
Knud T Martens (DJ)
lykønskede de valgte. Bringer en hilsen fra Dansk Jernbaneforbund, og ser frem
til et fortsat godt samarbejde med områdegruppen. Takkede for opbakningen til
DJ og for de fine ord i beretningen. Områdegruppen har ret i, at fremtiden byder
på mange udfordringer. En stor udfordring kan blive, at tjenestemændenes
overgår til overenskomstansættelse. Inden for de næste 5 år kan DSB blive i
lighed med andre tidligere statslige virksomheder sat på aktier. DJ vil kun
være med, hvis der kan skaffes mere permanente løsninger for tjenestemændene.
Vi skal stadig slås, og der er stadig meget at slås for. Fagforeninger har
stadig deres berettigelse. Hvem vil påstå at medlemmerne får noget forærende.
Der er ingen automatik i den enkeltes rettigheder og varetagelse af interesser.
Fagforeningen spiller stadig en rolle, og det er der mange beviser på også i
disse tider. I den sammenhæng er der også brug for tillidsrepræsentanterne, der
er tilstede her i dag. Endnu en gang tak for invitationen til i dag. Vi mødes
på kongressen til oktober, og vi fortsætter samarbejdet til gavn for vores
medlemmer.
Områdegruppen takker for gæsternes indlæg og de mange venlige hilsener. Nu har demokratiet talt færdigt for i dag.
Vi kan være stolte og tilfredse med tillidsmandsmødets forløb. - der var en saglig debat, - og der blev truffet gode fremadrettede beslutninger.
Områdegruppen har nu et solidt fundament at stå på for en ny periode, - og perioden starter i morgen tidlig med revisionsmøde. – Jeg glæder mig til at tage fat, men i aften vil vi slappe af i kammeratligt samvær omkring en bid mad. – Det er fortjent.
Og til allersidst vil jeg gerne takke mødets tillidsmænd ved dirigentbordet for den værdige og seriøse måde, mødet er blevet afviklet på.
Tak til alle for jeres medvirken – tak for i dag
Vi slutter af med at udbringe et trefoldigt leve for Dansk Jernbaneforbund
Dirigenten takker for godt
samarbejde og for ro og orden. Protokol og mødets dokumenter vil jf. mødets
Forretningsorden pkt. 15 blive underskrevet og overdraget formanden til
udsendelse i henhold til gældende vedtagelser.
Erklærede mødet for hævet.
Mødet sluttede, klokken: 15.58
__________________________ _______________________
Dirigent Jan R Christensen Sekretær
_________________________
Formand
Dagsordenens punkt 5:
Organisatorisk
beretning
fra områdegruppens virksomhed fra august 2001 til april 2004
(De i beretningen angivne dokumenter / referater m. f. er for alles
vedkommende udsendt til områdegruppebestyrelsen og dermed til lokalgrupperne.
Er endvidere - for største delens vedkommende - tilgængelige på områdegruppens
hjemmeside: www.spdsb.org Hertil kommer nødvendig skriftlig
underretning af Dansk Jernbaneforbund og DSB)
Navn: Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet Områdegruppe DSB
Stiftet den 7. august 2001 efter beslutningerne på;
Dansk Jernbaneforbunds ekstraordinære kongres den 07. juni 2001 i Odense.
Områdegruppens ”Vedtægter og Forretningsorden for lokalgrupper” er udgivet oktober 2001. Fordelt til samtlige medlemmer.
Områdegruppens "Lokalgruppestruktur / Tillidsrepræsentantfortegnelse".
Fortegnelse over (TR) gruppeformænd og gruppenæstformænd og
lokalgruppestrukturen med angivelse af aktuelle medlemstal er i perioden
løbende udsendt.
(Senest udsendte "Lokalgruppestruktur /
Tillidsrepræsentantfortegnelse" af 17.03.04)
Lokalgrupper (antal):
- 2001 18 lokalgrupper
- 2002 15 lokalgrupper
- 2003 16 lokalgrupper
- 2004 18 lokalgrupper (marts)
Ved stiftelsen udgjorde 3 af lokalgrupperne medlemmer under omstilling i jobbørs.
P.t. er der produktion af ”trafik og service” i samtlige lokalgrupper. Lokalgrupperne er i overskrifter beskæftiget med rangering, togklargøring, vedligehold, lagerarbejde, service og arbejdsledelse. I en lokalgruppe er det endnu ikke lykkedes at få valgt og besat de lokale tillidsposter.
Medlemmer. Områdegruppens medlemstal var ved stiftelsen 815 og er 632 pr. 31.12.03. Områdegruppen ajourfører medlemslisterne løbende og udsender reviderede lister kvartalsvis til lokalgrupperne. Lokalgrupperne skal indmelde enhver ændring på medlemslisten til områdegruppen.
Medlemsudviklingen afspejler selvfølgelig udviklingen historisk for udviklingen af DSB i samme periode. Områdegruppen arvede problemstillingerne ved frasalget af DSB Stykgods, stiftelsen af Railion a/s juni 2001, samt konsekvenserne af aftalen fra oktober 2000 om effektivisering af processerne ved rangering og klargøring, hvor bl.a. Frederikshavn, Ålborg, Struer, Esbjerg og Næstved forsvandt som klargøringsstationer. Et mindre antal medlemmer fra Søfart og Rutebiler er vandret til områdegruppen.
Der er blevet ansat nye hold M-Stbtj pr. 01.11.02 og 01.03. 04 ved togklargøring. Togservice er pr. 01.01.04 overtaget af DSB og cateringsassistenter og dragere er blevet virksomhedsoverdraget og henført på DJ overenskomsten og ansat som M-stbtj i DSB. Medlemsudviklingen må vurderes til at være stabiliseret.
Ordinære gruppemøder. Områdegruppen har efter invitation deltaget i langt den overvejende del af de ordinære gruppemøder, der er afholdt i januar / februar fra 2002 til 2004.
Forretningsorden for Områdegruppebestyrelsen. De nærmere regler for områdegruppebestyrelsens arbejde, beslutningsdygtighed m.v. er fastsat i forretningsorden for bestyrelsen. Dette i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsesmøder. Der er i perioden afholdt 16 bestyrelsesmøder i områdegruppen. Referater er udsendt til bestyrelsen og til lokalgrupperne. Lokalgrupperne er forpligtiget til at gøre referaterne tilgængelige for medlemmerne. Referaterne indgår som en del af denne beretning. Godkendte og underskrevne referater vil være tilgængelige på tillidsmandsmødet.
Seminarer. Der har i perioden været afholdt 3 seminarer med emnerne: Overenskomster (OK2002/OK2005). Handlingsplan for områdegruppen. Og de kommende faglige uddannelser / kvalifikationer af områdegruppens medlemmerne. Gæster og indledere: Knud T Martens, Jan R Christensen og Henrik Mortensen. Se endvidere afsnittet Handlingsplan.
Økonomi. Årsregnskaber for 2001, 2002 og 2003 vedlagt – behandles under dagsordenens pkt. 6 – områdegruppen fører en inventarliste med tilgang og afgang, inventarlisten godkendes i forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet. Lokalgrupperne skal indsende deres godkendte regnskaber inden udgangen af februar til områdegruppen for fortsat at få udbetalt lokalgruppekontingent.
Budget for følgende år fastsættes ved 2 budgetbehandlinger i områdegruppebestyrelsen på årets 2 sidste møder og den løbende budgetkontrol følges gennem kvartalsoversigter af forbruget på posteringerne med prognose for resultatet.
Revision. Der er i perioden afholdt 11 revisionsmøder, hvor områdegruppeformanden, områdegruppekassereren, den bestyrelsesvalgte revisor (Preben Henriksen, lokalgruppe 10.12) samt den af tillidsmandsmødet valgte revisor (Kaare Jensen, Helgoland) har deltaget. Revisionen har ikke givet anledning til nogen bemærkninger.
Næstformændenes (mulige) deltagelse i bestyrelsesmøderne. Næstformanden er suppleant for gruppeformanden og kan ifølge vedtægterne og forretningsorden for lokalgrupper deltage ved gruppeformandens fravær. Anden form for deltagelse f.eks. som gæst - betyder at næstformanden selv skal skaffe sig frihed til dette. Områdegruppebestyrelsen besluttede på sit 10. møde den 04.03.03, at alle gruppenæstformænd inviteres til to bestyrelsesmøder årligt. Et forår og et efterår. I år 2003 var det 11. møde den 29. april og 14. møde den 4. november. I år 2004 er det 2. møde den 25. maj og 4. møde den 26. oktober.
Repræsentation / indflydelse. Områdegruppen er repræsenteret i følgende samarbejdsudvalg:
- HSU DSB: Jørn Nicolaisen
- Jobbørsrådet: Jørn Nicolaisen
- VSU DSB Produktion: Jørn Nicolaisen Suppleant: Henrik R Frederiksen
- VSU DSB Produktion Arbejdsmiljøudvalg: Jytte J Jensen Suppleant: Niels N Eyrich
- OSU DSB Produktion, Togkomponenter: Frank M Larsen Suppleant: Steen Gildesberg
- OSU DSB Produktion, Togsæt: Jørn Nicolaisen og Dan B Kirchhoff
Suppleant: Arne Due Jørgensen og Per Jenner
- OSU DSB Produktion, Fremføring: Jørn Nicolaisen Suppleant: Kurt Hansen
- OSU DSB Produktion, Togservice: Lars N Rasmussen og Linda Nielsen
Suppleant: Kjeld U Amonsen og Djengis Dzaferocski
- VSU DSB Salg: Kurt Hansen (næstformand) Suppleant: Henning E Laursen
- OSU DSB Salg, Ejendomme: Brian Kjærgaard Suppleant Bo Andersen.
- SUSI for Stabe (under Søren Eriksen): Preben Henriksen Suppleant Per Frimurer
Udvalg under bestyrelsen, områdegruppebestyrelsen har nedsat en række udvalg til at behandle specifikke forhold mere detaljeret imellem områdegruppebestyrelsesmøderne.
- DSB Salg udvalget
- GTA klargøringspersonale udvalget
- Uddannelsesudvalget
- Fremføring udvalget
- OK 2005 udvalget
- www redaktionsudvalg, områdegruppens hjemmeside
Områdegruppens Handlingsplan. Er blevet til primært på 2 seminar i maj måned 2002/2003 og er behandlet og evalueret på bestyrelsesmøder.
Fra 7. møde den 3. – 4. september
er første evaluering beskrevet i såvel indkaldelses papir til mødet og i
referat fra mødet.
Oplægget til bestyrelsen på Seminar den 23. - 24. maj 2002 i Kerteminde:
Hvilken rolle skal områdegruppe have. Hvilke emner og områder er det
vigtigst områdegruppen varetager. Hvor mener du områdegruppens placering skal
være i det nye Dansk Jernbaneforbund også set i forhold til Sektionen.
Ikke kun set i forhold til den organisatoriske opbygning, men specielt
set i forhold til indflydelse og påvirkningsmuligheder ved drøftelser,
forhandlinger og aftale indgåelser i Dansk Jernbaneforbund og med
arbejdsgiverne.
Hvilken rolle / placering mener du selv du har som tillidsrepræsentant
og medlem af områdegruppens bestyrelse.
Der er tilslutning i områdegruppens bestyrelse til de udarbejdede konklusioner og forslag til handlinger omkring:
- Lokalgruppen
- Områdegruppens rolle
- Sektionen
- Forbundet
- OK forhold
Referat 12. møde den 20. – 21. maj 2003 evaluerer på emnerne fra Seminar den 20. - 21. maj 2003 i Kerteminde:
På dette års seminar blev der udtrykt tilfredshed med seminar i 2002 og den efterfølgende udarbejdede ”Handlingsplan”. Som fortsat er en del af det videre arbejde.
På dette års seminar arbejdedes intenst i tre grupper med følgende emner:
Emne 1:
”Lokalgrupperne bør sikre sig en afgørende placering.”
Emne 2:
”Uddannelse af områdegruppens medlemmer”
Emne 3:
”OK 2005”
Konklusion
på alle tre emner:
Generelt
var der tilfredshed med gruppearbejdet og de tre gruppevise tilbagemeldinger
til plenum. En arbejdsform der inddrager hele områdegruppens bestyrelse, og
hvor der er mulighed for mere grundige diskussioner helt ned i detaljen. Derved
udnyttes også bestyrelsens samlede viden, erfaring og evner.
Områdegruppen
indarbejder resultaterne fra grupperne og skriver en opdateret udgave af
handlingsplanen som indgår i bestyrelsens videre arbejde.
Dansk Jernbaneforbund Hovedbestyrelsen. Områdegruppen er repræsenteret i Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse ved områdegruppeformanden. Områdegruppenæstformanden er suppleant.
Ved de forskellige valg og udpegninger i hovedbestyrelsen er Områdegruppeformanden blevet udpeget til repræsentant i DSB HSU, DSB Jobbørsrådet og til sæde i hovedbestyrelsens interne Lovudvalg og i www.djf.dk redaktions / udviklingsudvalg. Endvidere udpeget til delegeret til LO kongresser, delegeretmøde i STA, samt sammen med H R Frederiksen i repræsentantskabet i Tryg Forsikringsagenturforeningen.
Jørn Nicolaisen, Dansk Jernbaneforbund, Stationspersonalet blev til valget af medarbejderrepræsentanter til DSB bestyrelsen den 8. maj 2003 udpeget af hovedbestyrelsen til valgudvalget for valgets afholdelse (valgudvalgsformand).
Dansk Jernbaneforbund Sektion DSB. Stiftet efter beslutningerne på Dansk Jernbaneforbunds ekstraordinære kongres den 7. juni 2001 i Odense vedr. overgangsbestemmelser § 4 og i henhold til forbundslovens § 4.1.0 - § 4.1.7.
På konstituerende sektionsbestyrelsesmøde den 21. januar 2002 blev de nærmere regler for sektionsbestyrelsens arbejde, beslutningsdygtighed m.v. fastsat i forretningsorden for sektionsbestyrelsen. Forretningsordenen og referater er tilgængelig på områdegruppens hjemmeside.
Områdegruppeformanden blev udpeget til næstformand for DJ Sektion DSB og medlem af sektionens forhandlingsudvalg.
Der har i perioden været afholdt 12 sektionsbestyrelsesmøder og 2 seminarer. Referaterne fra møderne er tilgængelige på områdegruppens hjemmeside.
OK 2005. Områdegruppen har på 16. møde den 2. marts 2004 vedtaget følgende omkring udtagelse og prioritering af krav til kommende overenskomster april 2005
Generelle krav: (prioriteret)
1 Gen) Løn
a. generel lønstigning.
b. med hovedvægten lagt på de overenskomstansatte.
2 Gen) Ferie
a. fuld gennemførelse af 6. ferieuge.
b. forhøjelse af ferie % godtgørelsen.
Specielle krav: (prioriteret)
1 Spe) Uddannelse
a. uddannelser indskrives i overenskomster/organisationsaftaler.
b. 2 ugers betalt uddannelse.
2 Spe) Arbejdstider
a. bedre forhold for skiftende arbejdstider.
b. specielt i forbindelse til natarbejde.
3 Spe) Søn- og helligdagsfrihed
a. antallet forhøjes fra 30 til 40 pr. år.
4 Spe) Funktionstillæg til overenskomstansatte
a. indarbejdes for hele DSB.
disse krav fremsendes til Sektion DSB, der behandler emnet på møde i bestyrelsen den 14. april 2004. Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse afholder ekstraordinært møde den 24. maj 2004 med endelig udtagelse af forbundets krav til OK 2005
Sikkerhed og Miljø. Områdegruppen har afholdt en møderække med alle sikkerhedsrepræsentanterne. Lokalgruppeformændene har ligeledes deltager i dette mødeforum. Nedenstående godkendt på 8. møde den 13. november 2002:
”Visionerne kan (må) være at knytte sikkerhedsrepræsentanterne tættere til specielt det lokale arbejde og lokalgruppebestyrelserne, men også til det mere brede arbejde.
Både sikkerhedsrepræsentanterne og gruppeformændene foreslås at mødes i to tempi for henholdsvis "Produktion" og for "Salg og øvrige" Dette for at udvikle og skabe netværk.”
Møderne med SiR/TR blev afholdt den 10.-11.03.03 og den 22.-23.09.03 i Nyborg.
Notat af 16.04.03 og notat
af 19.10.03 fra møderne er udsendt til lokalgrupper og sikkerhedsrepræsentanter
Møderne har været en succes,
derfor gentager vi møderækken i 2004. De bliver afholdt den 22. - 23.03. og 27.
- 28.09. i Nyborg.
Som opfølgning på møderne
udsender områdegruppen opdateret liste over sikkerhedsrepræsentanter. Ligeledes
lægges sikkerhedsrepræsentanternes navne m.v. ud på hjemmesiden www.spdsb.org
Konklusionerne fra udsendte
notater anvendes til at formulere et forslag til en fælles politik for DJ
Sektion DSB på sikkerheds- og miljøområdet.
Aftaler & politikker
Områdegruppen har i perioden indgået aftaler vedr.:
- aftale af 07.08.03 om indsyner tillæg med tillæg til aftalen af 14.08.03 med DSB Fremføring
- 6 sortimentsbilag af 07.10.03 til pointaftale arbejdsbeklædning af 22.08.03 mellem DJ Sektion DSB og DSB
- 3 sortimentsbilag af 23.02.04 til pointaftale arbejdsbeklædning med DSB Togservice
- supplementaftale af 20.01.2003 til aftale af 29.10.2001 vedr. benyttelse af DSB’s biler mellem hjem og arbejdssted med DSB Salg
- aftale af 13.03.02 om tillæg for udførelse af arbejde som SR-arbejdsleder (banevagter) – revideret den 03.03.04 med DSB Salg.
- aftale af 02.04.03 om fleksibel personaleanvendelse i Fremføring Nord med DSB Fremføring
- aftale af 29.08.03 om seniorordninger med DSB Fremføring
- aftale af 04.12.03 om seniorordninger med DSB Togsæt
- aftale af 01.04.03 om seniorordninger med DSB Togkomponenter
- aftaler 4 i alt om individuelle seniorordninger med DSB Salg
- aftale af 09.03.04 om tillidsrepræsentation i DSB Togservice
- aftale af 05.03.02 om ændret organisering af klargøringsenhederne under Passagervogne samt fremtidig klassificering af nøglepersoner med DSB Togkomponenter
- tillæg af 30.07.03 til Aftale af 25.10.99 om funktionstillæg med DSB Produktion
- aftale af 09.03.04 om funktionstillæg for M-stbtj (ansvarshavende) i Togservice med DSB Togservice
- Protokollat af 28.10.02 om organisering af medarbejdere på lagre i DSB Produktion mellem DSB Produktion, FO Jernbanedrift og SPO
- Endvidere er der indgået diverse aftaler om fratrædelse, aftrædelse eller uddannelses og projektaftaler i forbindelse med jobbørsen
Lokallønspuljer & overenskomstmæssige funktions- og
kvalifikationstillæg
Lokallønspuljer pr. 01.04.01: (i alt : kr. 482.988)
- Aftale af 13.08.01 for kr. 10.000 med Koncernadministration
- Aftale af 04.01.02 for kr. 69.685 med Koncernadministration
- Aftale af 06.03.02 for kr. 67.645 med Koncernadministration
- Aftale af 13.05.02 for kr. 14.715 med Koncernadministration
- Aftale af 02.10.01 for kr. 219.650 med DSB Drift
- Aftale af 25.04.02 for kr. 31.301 med DSB Drift
- Aftale af 06.08.01 for kr. 56.420 med DSB Salg
- Aftale af 10.08.01 for kr. 13.572 med DSB Salg
Lokallønspuljer pr. 01.04.02: (i alt : kr. 328.782)
- Aftale af 18.12.02 for kr. 184.911 med DSB Produktion
- Aftale af 17.07.03 for kr. 25.624 med DSB Produktion
- Aftale af 04.10.02 for kr. 6.928 med DSB Salg
- Aftale af 04.10.02 for kr. 111.319 med DSB Salg
Lokallønspuljer pr. 01.04.03 og STK pulje 01.10.03: (i alt : kr. 438.640)
- Aftale af 13.02.04 for kr. 24.410 med DSB koncernadministration
- Aftale af 05.08.03 for kr. 240.120 med DSB Produktion (Stk)
- Aftale af 15.08.03 for kr. 13.920 med DSB Produktion (Stk)
- Aftale af 14.11.03 for kr. 154.751 med DSB Produktion
- Aftale af 16.12.03 for kr. 5.439 med DSB Produktion
- Aftale af 01.04.03 for kr. 103.613 med DSB Salg
Udmøntningen af aftalerne fordeler sig:
- med, 379 lønrammer (182 per.) til i alt kr. 1.109.810
- med, 6 personlige tillæg i alt kr. 98.600
- med, 5 engangsvederlag i alt kr. 42.000
Områdegruppen vedtog på 7. møde den 2. - 3. september 2002 en prioriteringen for anvendelse af midler i DSB produktion vil være:
- nye opgaver
- gl. skævheder
- personlige tillæg – engangsvederlag
Anvendelsen af puljemidlerne i DSB salg har været behandlet på 6. møde 29.04.02 af områdegruppebestyrelsen.
Tillæg til overenskomstansatte:
- aftalt 34 funktions- / kvalifikationstillæg på samlet kr. 484.794
Sager. Der er i perioden udsendt 91 journaliserede breve vedr. forskellige forhold, herunder personalesager
Sorg & glæde. Områdegruppen har i perioden udsendt julekort til samarbejdspartnere og udvist opmærksomhed i forbindelse med sorg / glæde
(Skrivning af denne beretning er afsluttet den 21. marts 2004.)
Bilag 1
Forretningsorden
1.
Ordinære Tillidsmandsmøde
den 22.-23. april 2004
- Det ordinære tillidsmandsmøde afholdes den 22. – 23. april 2004 klokken 11.00, og til dagsordenen er udtømt.
2. Til at lede tillidsmandsmødet vælges 1 dirigent og 1
sekretær.
3. Dirigent og sekretær vil samtidig fungere som stemmetællere.
- For konstatering af fremmødte stemmeberettigede foretages navneopråb
- Dirigenten forestår, at dagsordenens punkter sættes til behandling i rækkefølge og til hvert punkt er udtømt.
- De stemmeberettigede begærer ordet hos dirigenten, der tildeler ordet i indtegnet rækkefølge.
- Sekretæren bistår dirigenten ved indtegning af talerne.
8.
Der henvises til vedtægternes § 6 ”Forslag til tillidsmandsmøde”
- Forslag og ændringsforslag fremsættes skriftligt.
10. Alle lokale gruppeformænd repræsentere det antal stemmer medlemstallet i egen lokalgruppe er opgjort til pr 31. december. Dog således, at ved alle valg, samt ved ændringer af områdegruppens vedtægter, afgør almindelig stemmeflerhed, uden hensyntagen til det antal medlemmer, som de stemmeberettigede repræsenterer.
11. Ved afstemning er almindelig
stemmeflerhed afgørende.
- Afstemning foregår ved håndsoprækning.
- Personvalg fortages skriftligt.
- Sekretæren fører protokollen over Tillidsmandsmødet. Protokollen skal give et retvisende billede og indeholde forslag samt de trufne beslutninger og valg, med angivelse af eventuelle stemmetal.
15. Når mødet er afsluttet, underskrives protokollen for
Tillidsmandsmødet af dirigenten samt sekretæren, hvorefter denne med bilag
overdrages til Områdegruppeformanden.
Bilag 2
Dagsordenens
punkt 8:
Dansk Jernbaneforbund
51. Ordinære Kongres
den 6. - 7. oktober 2004
”Hvad sker der, - en gennemgang af
kongressen”
Herunder Lovudvalgets arbejde:
Lovudvalget er nedsat af DJ’s hovedbestyrelse, og har til opgave at fortolke gældende love ved tvivlsspørgsmål, samt producere forslag til lovændringer. Formand for Lovudvalget er Knud T Martens.
Se protokol fra; Hovedbestyrelsesmøde mødet den 10. oktober 2003
pkt. 4.03 ”Lovudvalg” (protokol side 532).
På baggrund af Hovedbestyrelsens møde den 10. oktober 2003 (pkt. 4.03: ”Lovudvalg”, protokol side 532), behandlede områdegruppebestyrelsen hovedbestyrelsens forslag til lovændringer på sit 14. møde den 4. november 2003 i Nyborg.
Lovudvalgets ændringsforslag til DJ lovene i hovedpunkter:
- Ny nummereret systematik i § 3 (medlems §)
- Kontaktmøder med forbundsledelsen for medlemmer, der ikke kan henføres. (3.1.8)
- Sektioner dækker et overenskomstområde – ændres til ansættelsesområde (4.1.0)
- Hovedbestyrelsen opretter, sammenlægger og nedlægger områdegrupper (4.2.0)
- Områdegrupper fastsætter lokalgruppernes kompetence, fagligt og økonomisk (4.2.3)
- Tydeliggørelse af privatbanernes forhold § 4.2.8
- 1 kongresvalgt Forbundssekretær og Statsautoriseret Revisor § 5.1.8
- Tilgang / afgang af Hovedbestyrelses medlem ved områdegrupper med 1000 medlemmer (6.0)
- Pensionistforhold § 15
Hovedbestyrelsen ønsker at fastfryse kontingentet for endnu en kongresperiode.
Beretningsredegørelsen om forholdet gav ikke anledning til at områdegruppebestyrelsen havde bemærkninger / kommentarer at fremsætte.