Dansk Jernbaneforbund
Stationspersonalet
Områdegruppe DSB
Bestyrelsesmøde
Onsdag den 5. og torsdag den 6. september 2001
Kongreshuset Amaliegade 23, 8000 Århus C
Referat fra 1. møde
Udsendt den 07.09.2001 på NetDiaLOg og med "rød post"
Stbtj Jørn Nicolaisen, Områdegruppeformand gr.10.02 Århus
Rgm Henry Nielsen, Områdegruppekasserer, gr.10.00 Herning
Stbtj Kurt Hansen, Områdegruppenæstformand gr.10.06 København H
Stbtj Henrik R Frederiksen, Gruppeformand gr.10.01 Fredericia
Stbtj Per Jenner, Gruppenæstformand gr.10.03 Århus
Stbtj Kim L Stenderup, Gruppeformand gr.10.04 Nyborg
Stbtj Henning E Laursen, Gruppeformand gr.10.05 Herning
Stbtj Frank M Larsen, Gruppeformand gr.10.07 Belvedere
Stbtj Kim Gert Andersen, Gruppeformand gr.10.08 Helgoland
Stbtj Kurt L Olsen, Gruppeformand gr.10.09 Kalundborg
Stbtj Dan Kirchhoff Gruppenæstformand gr.10.10 Kastrup/Helsingnør
Stbtj Torben H Neiiendam, Gruppeformand gr.10.11 Nykøbing F
Dtbtj Preben Henriksen, Gruppeformand gr.10.12 København
Rgm Jørgen Buhl, Gruppeformand gr.10.15 Fredericia
Stbtj Lasse L E Andersen, Gruppeformand gr.10.16 Høje Taastrup
Phfm Karsten Sakariassen, Gruppeformand gr.10.18 Vinderup
Stbtj N E L Nielsen, Folkevalg revisor gr.10.01 Fredericia
Dl Sten Gildesberg Gæst gr.10.14 København
Stbtj Bjarne M Andersen, Gruppeformand gr.10.10 Kastrup/Helsingnør
Stbtj Flemming Madsen, Gruppeformand gr.10.03 Århus
Stbtj Bengt Juhl-Hansen, Gruppeformand gr.10.13 København
Dagsorden:
1. Mødets åbning.
2. Godkendelse af referat fra sidste møde.
3. Beretning fra virksomheden.
4. Meddelelser fra lokalgrupperne.
5. SU-information.
6. Regnskab.
7. Andet.
8. Sager til afgørelse.
9. Spørgsmål fra bestyrelsen.
Ad 1. Mødets åbning.
Velkommen. Særlig til Karsten Sakariassen gr. 10.18 jobbørs vest, hvor det både er goddag og farvel, da Karsten har fået en stilling i Flyvevåbenet pr. 01.11.01, og også særlig velkommen til Dl Sten Gildesberg, der er vor gæst og repræsentant for mestergruppen Øst gr.10.14 indtil det har været muligt at afholde gruppemøde med valg af ny gruppeformand i gr. 10.14.
Der er meddelt afbud fra Bengt Juhl-Hansen gr. 10.13 og fra Flemming Madsen gr. 10.03 (kursus), Bjarne M Andersen gr. 10.10 (ferie), hvorfor gruppenæstformand Per Jenner og Dan Kirchhoff deltager, også velkommen til Per og Dan.
Områdegruppeformanden gav en række praktiske oplysninger for mødets afholdelse. Tidsplan for forløbet af de to dage.
Papirer uddelt på mødet til mødedeltagerne:
Områdegruppeformanden mindede om, når vi sidder i områdegruppebestyrelsen skal vi se på, hvad tjener helheden bedst og ikke kun pleje lokale interesse forhold.
EU vil i september i år fremlægge forslag til en trafikpolitik med formålet at flytte trafik fra vej til bane. Baggrunden er de store køer på motorvejene, hvor alene ventetiden er beregnet som en omkostning på 600 mia. kr., endvidere at der i EU- området hvert år sker 1,6 mio. personskader i trafikken beregnet til 450 mia. kr. i sundhedsudgifter. Afgifter på kørsel på motorveje og roadpricing skal være virkemidlet til at flytte trafikken.
Senest har SF i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2002 stillet forslag om en afgift på kr. 160 for personbil, kr. 320 for varevogne og kr. 640 for lastvogne for at køre på motorveje.
Finanslovsforslaget indeholder på trafikministeriets område udbygning af S-togsnettet helt til Roskilde, for at sikre muligheden for genoptagelse af persontrafikken mellem Tønder og Niebüll foretages en opgradering af banestrækningen mellem Tønder og den tyske grænse, endelig afsættes midler til stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet, ligesom arbejdet med nærbaner i Århus og Aalborg nu for alvor sættes i gang.
Herefter gik områdegruppeformanden over til dagsordenen og fik ovenstående dagsorden godkendt.
Ad 2. Godkendelse af referat fra sidste møde.
Udsendt den 12.08.2001:
Protokol fra stiftende områdegruppetillidsmandsmøde (1. møde), med tre bilag
Protokol fra Regionsbestyrelsesmøde Passager øst
Referat fra Regionsbestyrelsesmøde Passage vest
(alle tre fra den 7. august 2001)
Protokol fra stiftende områdegruppetillidsmandsmøde (1. møde), i bilaget : nye Vedtægterne har "Sætternissen" været på spil : § 9 stk.13 er ikke udgået som protokol anfører. Når endelig trykning af Områdegruppens vedtægter – som fordeles til alle medlemmer finder sted - vil § 9 stk.13 være fjernet.
Alle tre dokumenter blev godkendt.
Ad 3. Beretning fra virksomheden.
Formandens mundtlige beretning:
Railion stiftet d. 28.06.01
DSB gods blev opløst og indgår nu i det nystiftede godstransportselskab Railion Danmark A/S. Selskabet, der blev stiftet d. 28.06.01 i København.
Postforlig: Tjenestemænd og overenskomst
Rammerne er faldet på plads for tjenestemændenes overgang til ansættelse på overenskomst. Det skete da der sat tre underskrifter på en ny aftale af Post Danmark, SiD-Post og HK/Post & Kommunikation.
Det er dog ikke nu, Post Danmarks 12.400 tjenestemænd skal tage stilling til, om de vil lade sig ansætte på overenskomst. I september modtager den enkelte tjenestemand et tilbud, der viser, hvad den ny aftale vil betyde for netop hans/hendes forhold, hvis man siger ja. Tjenestemændene har så tiden frem til 1. december, inden deres endelige svar skal foreligge.
Tjenestemandspension og rådighedsløn
Det fremgår af den nye rammeaftale, at tjenestemænd kan sige ja til ansættelse på overenskomst og alligevel beholde deres ret til pension efter reglerne for tjenestemandspensioner (ved lovændring), ligesom de også bevarer retten til rådighedsløn. I forbindelse med ansættelsen på overenskomst rykker de med det samme et løntrin op på skalaen, og dermed opnår de også en slutløn, der ligger et trin højere end ellers.
50.000 til hver
hvis tjenestemanden siger ja til ansættelse på overenskomst får de et
engangsbeløb på 50.000 kr., hvis de samtidig siger ja til de nye bestemmelser, der vedrører omplacering af medarbejdere ved arbejdsmangel eller organisationsændringer.
Vendingen en passende stilling har været et centralt punkt for mange tjenestemænd, der er forpligtet til at påtage sig et andet arbejde i Post Danmark. Denne vending vil også gælde i fremtiden, men den kan bruges forskelligt, og de nuværende tjenestemænd skal vælge mellem to modeller:
Model 1 . Det arbejde, der bliver tilbudt, skal blot være et arbejde, som man fysisk eller kvalifikationsmæssigt er i stand til at udføre. Til gengæld har Post Danmark i forbindelse med aftalen givet tilsagn om, at man ikke skal rejse over længere afstande for at påtage sig det nye arbejde. Engangsbeløbet på 50.000 kr. er en modydelse for den fleksibilitet, man udviser ved at vælge denne model.
Model 2 . Ved eventuel omplacering skal Post Danmark finde en passende stilling sådan som begrebet bliver brugt i dag. Vælger man at fastholde den nuværende forståelse af begreberne rådighedsløn og en passende stilling, får man til gengæld ikke udbetalt noget engangsbeløb.
Jubilæumsgode:
Som led i aftalen opnår hidtidige tjenestemænd desuden et ekstra gode i forbindelse med jubilæer: I selve jubilæumsåret modtager de 1 måneds ekstra løn og de har ret til at holde ekstra 5 sammenhængende fridage.
Information og tidsplan:
Samtlige enheder har nu fået tilsendt information om aftalens indhold med opfordring til at sætte information op på opslagstavlen. Desuden sendes samme information hjem til tjenestemændene. Som tidligere nævnt skal der ikke tages stilling til den netop underskrevne rammeaftale. I september måned modtager hver tjenestemand et konkret tilbud, og det er dette tilbud, man skal tage stilling. Tidsplanen for det videre forløb
ser sådan ud:
September 2001 : Alle tjenestemænd modtager et konkret tilbud om overgang til ansættelse på overenskomst. Tilbuddet viser, hvad aftalen betyder for den enkelte tjenestemand.
Oktober 2001 : Der holdes informationsmøder om aftalen rundt om i landet. Ved møderne vil ledelserne i Post Danmark, SiD-Post og HK/Post & Kommunikation være til stede. Der bliver samtidig mulighed for at få svar på de spørgsmål, som tilbuddet rejser.
Senest 1. december 2001 : Sidste frist for tjenestemændene til at sige
ja eller nej til tilbuddet om ansættelse på overenskomst.
Udbudssituationen:
Det ved mødets start omdelte brev af 9.8.01 fra DJ fortæller om forbundets holdninger til licitation af de 15% offentlig servicetrafik med tog, og kan ses hos gruppeformanden.
DJ har tilskrevet nye operatører ved brev af 09.08.2001, hvor forbundet oplyser, det har deltaget i en drøftelse med trafikministeriet inden udbudsmaterialet blev udsendt, men forbundet har utroligt svært ved at genkende bilag 4 i udbudsmaterialet vedr. personale. Netop dette forhold har nødvendiggjort udsendelsen af brevet, i det forbundet gerne vil undgå en situation, hvor evt. "bydere" opfatter materialet som en aftale mellem Dansk Jernbaneforbund og trafikministeriet, og derfor indkalkulerer dette i deres tilbud.
Der er p.t. 5 seriøse virksomheder som er prækvalificeret, og som har afgivet tilbud (Ariva, Connex, DB Regio, NS, Holland og DSB.)
Forbundet har meddelt trafikministeriet, at da det af udbudsmaterialet fremgår, at DSB vil kunne udlåne eller give orlov til tjenestemandsansatte medarbejdere, der er beskæftiget på de pågældende strækninger med henblik på at de tager ansættelse hos en evt. ny operatør, er det forbundets opfattelse, at dette indebærer en forhandlingsløsning, der sikrer de af forbundets medlemmer som måtte tage imod et sådant tilbud nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Endvidere meddelte forbundet, at en sådan forhandling tager udgangspunkt i Railion- aftalen.
Derfor vil Dansk Jernbaneforbund ikke anbefale sine medlemmer på det foreliggende grundlag til at overgå til en ny operatørvirksomhed, før der er indgået aftale mellem trafikministeriet og Dansk Jernbaneforbund om følgende områder:
tjenestemænd respekteres
D. 13. september er fristen for afgivelse af tilbud. D. 29.10.01 afholder DJ møde i Århus med berørte tillidsfolk om situationen. D. 17.12.01 kl. 10.00 holder trafikministeriet pressemøde, hvor det vindende tilbud bliver præsenteret.
Skelner vi til udlandet, så har ISS f.eks. købt det svenske Trafficare A/S ejet af Swedcarrier, der igen er ejet af den svenske stat. Aktieselskabet blev oprettet 01.01.01, har en omsætning på 416 mio. kr. og 1022 medarbejdere. Selskabet står for udvendig og indvendig klargøring af tog, rangering, mindre vedligehold og komponentudskiftning, samt afisning.
Læs evt. Jernbane Tidende nr. juni 2001 om licitationen af Britisch Rail (BR) "Verdens største togrøveri".
DSB halvårsregnskab 2001:
DSB’s halvårsregnskab 2001 blev efter bestyrelsesmøde d. 27.08.01 offentliggjort. Halvårsregnskabet viser for hele koncernen et resultat før skat på kr. 744 mio. Det er 115 mio. kr. bedre end første halvår af 2000 og et par hundrede millioner bedre end budget-teret. Egenkapitalen er vokset fra 5,84 mia. kr. til 6,47 mia. kr. Overskudsgraden er på 21,4% og soliditeten på 42,6%. Fremgangen skyldes både besparelser og flere kunder i butikken. DSB har effektiviseret både i administration og drift. Overhead-projektet og organisationsudvikling i driften samtidig med indtægterne steg med 11% i første halvår. Især øst-vest trafikken har fået mange nye kunder. Her er stigningen 7%.
Bestyrelsen vedtog også på mødet at investere i 20 nye tog med option på yderligere 40 togsæt. Det er primært Odense – Svendborg banen og nærbanen på Vestfyn, der får glæde af de nye tog.
HSU møde d. 15.06.01
På baggrund af det gode årsregnskab 2000 i koncernen DSB (overskud 744 mio. kr. + henlæggelser) har bestyrelsen afsat kr. 5 mio. til forbedring af arbejdsmiljøet i DSB og som en påskønnelse af personalets store medvirken til det gode resultat. HSU besluttede, at kr. 1 mio. anvendes i f.m. Bornholmstrafikken, personale frirejse til Bornholm. De resterende kr. 4 mio. fordeles til respektive SU’er i DSB og fordelingen sker procentuelt i forhold til hvor mange medarbejdere de forskellige SU’er repræsenterer. (ca. kr. 450 pr. medarbejder)
Høring om helbredskrav
Trafikministeriet har til høring udsendt udkast til bekendtgørelse om helbredskrav m.v. for jernbaneteknisk personale. Dansk Jernbaneforbund er høringspart.
Udkast til Dansk Jernbaneforbunds høringssvar af 11.07.01 omdelt d. 07.08.01.
Ifølge udkastet skal alle i – ved og omkring spor rykker fra sikkerhedsklasse 2 til 1. (Gælder også banevagter og personale der arbejder ved perroner DJ har tilskrevet DSB og meddelt dem forbundets holdning: Alle ansatte skal holdes skadesløse, eller skal de skærpede helbredskrav kun gælde ved nyansættelser og med en overgangsordning for allerede ansatte.
OK 2002 (aftalefornyelse 01.04.02)
STK afholder 02.-03.10.01 overenskomstkonference for udtagelse af kravene til overenskomstfornyelsen 01.04.2002.
Afdelingsbestyrelsen behandlede forholdet på ekstra ordinært afdelingsbestyrelsesmøde i Odense d. 06.06.01. Der var enighed i bestyrelsen, at der prioriteres 4 krav som fremsendes til Dansk Jernbaneforbund.
Efterfølgende har hovedbestyrelsen behandlet forholdet. Kravene, der blev udtaget, var de 4 ovenstående plus krav om der afsættes puljemidler.
Dansk Jernbaneforbunds nye hovedkontor og nyt tlf. nr.
Dansk Jernbaneforbund har købt ejendommen Søndermarksvej 16 2500 Valby. Ejendommen tilhørte tidligere Metronome Studierne. Nyt tlf. nr. er 36 13 25 00, men alle medarbejderne på kontorerne får eget tlf. nr. således der kan ringes direkte til enkelte, man ønsker at henvende sig til. Ejendommen er under klargøring til indflytning. Forventet dato for indrykning er d. 03.09.01. Samtidig kan det oplyses at forbundshuset på Svanemøllevej og ejerlejligheden Reventlowsgade 28 er blevet afhændiget.
Når forbundet er kommet på plads, afholder de en reception for medlemmer og samarbejdspartnere.
Dansk Jernbaneforbunds ekstra ordinær kongres i Odense d. 13.11.01
Dansk Jernbaneforbunds afholder ekstra ordinær kongres (igangsætnings) i Odense d. 13.11.01 og efterfølgende en fremtidskonference.
På kongressen vil et nyt logo blive præsenteret. (brevpapir – lommebog) Der vil ske tilpasning af love. Overgangsbestemmelserne § 5: "Forbundsledelsen foretager den videre planlægning, køb af hus m.v. samt i øvrigt varetager den daglige ledelse af forbundet frem mod igangsætningskongressen d. 13. november 2001. Denne kongres skal officielt vise, at nu er den nye struktur på plads al den stund de delegerede er nyvalgt i områdegrupperne. Kongressen skal i det omfang det er nødvendigt, beslutte de ting forbundsledelsen måtte lægge frem som en konsekvens af det hidtidige arbejde."
Foreløbig drejer det sig om:
§ 15.0: Optagelse som pensionistmedlem – også konerne skal have muligheden
§ 15.7: Mulighed for at fremsende pensionisternes krav til overenskomstfornyelse på pensionist delen, samt deltage i Hb’s overenskomstseminar.
Endvidere er § 4.2.5 og § 6.2 i modstrid med hinanden. (indstilling af faglig sekretær)
Efter kongressen arrangerer forbundet en fremtidskonference, hvor Trafikministeren, DSB’s administrerende direktør, direktøren for Banestyrelsen, direktøren for Railion og forbundsformanden vil give et bud på, hvordan de ser fremtiden for skinnebåren trafik. Til konferencen vil ligeledes være inviteret en række gæster.
Den nye hovedbestyrelse bestående af forbundsledelsen og områdegruppe-formændene afholder konstituerende møde den 14. november. Og pr 1.1.02 sker overgang til nyt kontingent, og sektionerne påbegynder deres arbejde.
Forbundsformanden ind i STK forretningsudvalg
Forbundsformanden Ulrik Salmonsen er blevet indstillet til en plads i STK’s forretningsudvalg.
Stationspersonalets Afdeling ekstra ordinært tillidsmandsmøde 2001.
Stationspersonalets Afdeling afholder ekstra ordinært tillidsmandsmøde d. 18.-19.09.2001 i Korsør med henblik på at beslutte nedlæggelse af afdelingen og beslutte anbringelsen af afdelingens økonomiske midler. Alle afdelingens valgte gruppeformænd deltager.
Landsgruppen for mestre bestyrelsesmøde d. 28.08.01
Landsgruppen for mestre afholdt bestyrelsesmøde d. 28.08.01. Mødet drøftede på baggrund af notatet "møde om landsgruppen for mestre fremtidige struktur" af 29.06.01. Der var på mødet enighed om, en organisatorisk placering af medlemmerne i respektive områdegrupper. Revision afholdes d. 27.09.01. Pengene følger medlemmet. Medlemmerne overgår til områdegrupperne pr. 1. oktober 2001.
Anmeldelse til forbund og DSB af valg til områdegruppen
Områdegruppen har ved breve af 10.08.01 anmeldt valgene på det stiftende område-gruppetillidsmandsmøde d. 07.08.01 til Forbund og DSB.
Kvalifikationsløn til overenskomsansatte.
På møde d. 28.06.01 på afdelingskontoret mellem DSB drift og Stationspersonalets Afdeling blev forskellen i løn mellem tjenestemandsansatte og overenskomstansatte stationsbetjente, der udfører de samme arbejdsopgaver, drøftet. Der var på mødet enighed om, at behandle forholdene individuelt og gennem tildeling af et personligt kvalifikationstillæg udligne forskellen. Sagen behandles af den faglige sekretær og områdegruppen.
Gode Tog til Alle (GTA)
Gode Tog til Alle (GTA) sag overtaget fra afdelingen. Områdegruppen drøfter p.t. kommissorium for projekt GTA gennemførelse i København med DSB drift. Vores indstilling til styregruppe er Jørn og Kurt – til arbejdsgruppe Bjarne, Kim Gert og Frank
Projektet skal lave en analyse af alle forhold omkring gennemførelsen af GTA, idet indsættelse af de nye IC4 tog betyder en produktionsudvidelse på klargørings-området, samtidig med klargøring af rødt materiel skal fortsætte til endelig udfasning sker – formentlig ved K2004.
Den særlige jobbørs
Der har været indkaldt til og afholdt tre netværksmøder øst og vest for Storebælt. De næste møder afholdes i årets sidste kvartal. Passagerregionerne har i samarbejde med afdeling og lokalgruppen i vest udsendt informationsskrivelser til medlemmerne i Jobbørsen.
Områdegruppen afholder "statusmøde" med Jobbørsen d. 20. september.
Debat:
Postforlig omhandlende tjenestemænds overgang til overenskomst er meget ringe bl.a. set i lyset af Ralion aftalen. Bekymringen kan være at det kan få afsmittende virkning på andre områder.
Kvalifikationsløn til overenskomsansatte. Sagen blev overgivet til Region Passager Øst, hvor det er drøftet at tillægget kan gives generelt. Sagen har taget lang tid, 1½ år under vejs. En hensigt har været, at kvalifikationstillæg kunne forhandles ind i næste organisationsaftale.
Beretningen godkendt.
Ad 4. Meddelelser fra lokalgrupperne.
Gruppe 10.01: Intet
Gruppe 10.02:
På informations møde d. 12.06.01 meddelte DSB det fremtidige behov for stations-personale i togsæt diesel Fredericia (Århus) pr. 01.07.01 var opgjort til 12, overtal 6, men DSB var i øvrigt indstillet på at overholde aftalen af 26.10.00 med DJ . På gruppemøde d. 27.08.01 kunne gruppeformanden oplyse, at 2 Stbtj havde fået nyt job på IC3 vk, at der var indgået 1 uddannelsesaftale, 1 fratrædelsesaftale og 1 aftrædelses-aftale, så situationen var p.t. en overtallighed på 4. Vi udfører klargøringsarbejde for fremføring frem til 31.12.01. Herefter er overtalligheden 7. Men alle er garanteret beskæftigelse også efter årsskiftet jf. aftale af 26.10.00
Gruppe 10.03:
1 medlem fratrådt med fratrædelsesaftale og pension pr. 31.08. 2 nye medlemmer tiltrådt pr. 01.09.
Vi har haft besøg af DSB kompetenceudvikling, der gav udtryk for at værkstedet i DSB regi betragtes som en succes omkring selvfungerende grupper. Deres besøg var således interview af forskellige medarbejdergrupper med henblik på eventuelt at kunne inspirere andre tjenestesteder, hvor forsøgene faldt mindre heldigt ud. Videreudviklingen af grupperne i Togsæt, diesel Århus er, at vi vil forsøge en yderligere sammentømring af grupperne ved i uge 43 , at arrangere et mini oplevelseskursus for samtlige medarbejdere i Togsæt, diesel Århus. Arrangementet vil finde sted i området omkring Ry.
Gruppen holder ekstra ordinært gruppemøde d. 26.09.
Gruppe 10.04:
Nogle af vore medlemmer ønsker en fratrædelsesordning, men områdechefen har sagt nej. OSU arbejder med etablering af netværksgrupper og telefonkæde. Således at kontakt kollagerne imellem kan skabes hurtigt, når den enkelte har været i vanskelige situationer i forhold til kunder og publikum. En god kontakt kolleger imellem kan sagtens erstatte 1000 psykologer.
Gruppe 10.05:
Turskifterne i Århus og Aalborg er opsagt. Der er kommet flere cateringsopgaver i forbindelse med K2001. 4 medlemmer har ønsket en orienterende samtale om muligheden for en fratrædelsesordning. I område Vestjylland er medlemmerne meget usikre og rådvilde på, hvad hele udbudssituationen vil betyde for dem.
Gruppe 10.06:
Der er indgået en række frivillige fratrædelsesaftaler for medlemmer der nærmer sig 60 år og flere er på vej. Disse med henblik på at medlemmer i Jobbørsen tilbydes varige stillinger i samme antal.
Den 1.6.01 er sidste del af Sjælland f.s.v. angår perronrengøringen udliciteret af Banestyrelsen. Det eneste positive ved dette er, at ingen medarbejdere er blevet overtallige. Derimod har Område Storkøbenhavn skabt to arbejdspladser i Roskilde, da servicemedarbejderens arbejde først er overgivet organisatorisk fra Vestsjælland til Storkøbenhavn den 1.6. Syd- og Vestsjælland afgav ingen medarbejdere, men beholdt selv sine folk.
Personale situationen er ikke god. Værst er den på Vest og Sydsjælland. Flere folk til at dække afløsning er nødvendigt.
Gruppe 10.07:
Gruppen afholder ekstraordinært gruppemøde den 28/9. Der skal vælges ny næstformand. Områdegruppeformanden er inviteret og deltager i mødet.
Gruppe 10.08:
Øresundstogene er ikke bygget til den form for drift, som de indgår i. De mange problemer betyder, at der kan/bør anvendes flere folk til udbedring af fejl. Det skal der være møde om den 17/9. Vi har fået en værkstedstur, og der ansættes to folk mere.
Gruppe 10.09:
Arbejdspladsen mangler folk. Endelig er der forflyttet en til Kalundborg pr 1/8 – men er allerede rejst igen. Vedkommende fik arbejde ude i det private.
Gruppe 10.10:
Der er indlånt 5 medarbejdere fra jobbørsen til opgaver med catering. Cateringsaftalen er opsagt, men det forventes der indgås en ny aftale.
Gruppe 10.11:
Gruppen er enig med lokal gruppeleder om, at der opslås to stillinger som holdleder, men dette stoppes tilsyneladende centralt fra.
Gruppe 10.12:
Uniformen lukker 31/12 der er to stillinger (folk) tilbage.
Gruppe 10.13: Ikke tilstede
Gruppe 10.14:
Driftlederturskifte i togkomponenter København er opsagt.
Gruppe 10.15:
6 medlemmer mere overføres til jobbørs
Gruppe 10.16:
I turskiftet er ikke indeholdt overarbejde for rejsetid. Problemer med at få rejsetiden tilskrevet som tjeneste. Forholdet drøftes på møde d. 20.09.01 mellem jobbørsen og områdegruppen.
Gruppe 10.17: Ikke tilstede
Gruppe 10.18:
Der er afholdt netværksmøde d. 16.08 i Århus og d. 28.08 i Fredericia for medlemmer i særlig jobbørs udenfor div. projekter.
Ad 5. SU-information.
Punktet vil fremover være et informationspunkt, hvor repræsentanterne i div. samarbejdsudvalg holder den samlede bestyrelse orienteret, hvad der arbejdes med og i øvrigt foregår i samarbejdsudvalgene.
Ad 6. Regnskab.
Der fremlægges en status på de sammenlagte regnskaber på bestyrelsesmøde den 1. oktober 2001. Samtidig forelægges og behandles et retvisende regnskab for områdegruppen.
Lokalgruppeformændene fra Passagerregion Øst godkendte Passagerregion Øst’s regnskab afsluttet 20.07.01
Regnskabet blev taget til efterretning.
Ad 7. Andet.
Områdegruppens vedtægter. Følgende forslag stilles :
Ændringsforslag til § 13 Honorarer. Ny tekst……
§ 13, Lønninger.
Til områdegruppeformand, - næstformand, - kasserer udbetales løn efter lønningsloven som anført har :
Formand………………………………….45%
Næstformand……………………………..25%
Kasserer…………………………………..25%
af skalatrin 14, laveste sats.
Beløbene udbetales månedsvis forud fra Dansk Jernbaneforbund.
Til områdegruppens valgte revisorer udbetales et beløb på kr. 4.000. Beløbet udbetales hvert år den 1 juli.
Bestyrelsen drøftede forslaget, som blev genfremsat, fordi der opstod misforståelser på det stiftende tillidsmandsmøde den 7. august. Bjarnes hensigt var at få en debat om honorar / lønninger på mødet. Bestyrelsen var enige om at begrebet honorarer fra den oprindelige tekst fastholdes. Begrebet lønninger kan ikke anvendes, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, og der er ikke nogen egentlig arbejdsgiver. Endvidere ændres udbetaling af honorar til revisorer fra d. 1. juli til d. 1. februar.
Vedtægterne rettes og udsendes til bestyrelsen og behandles igen i forbindelse med næste møde den 1.10.01
§ 5 stk. 8 lyder: "Gruppeformanden foranlediger hvert andet år på ulige årstal afholdt et medlemsmøde jf. § 9 stk. 13".
Vi havde simpelthen overset, at som konsekvens af vi vedtog gruppe 12.09’s ændringsforslag til vedtægterne, hvor § 9 stk. 13 udgik, kan vi ikke have en paragraf, der henviser til en ikke eksisterende paragraf, og § 5 stk. 8 skal således udgå og nummereringen ændres, således § 5 stk. 9 bliver til § 5 stk. 8 osv. inden vedtægterne går i trykken.
Vedtægterne rettes og udsendes til bestyrelsen og behandles igen i forbindelse til næste møde den 1.10.01
Bestyrelsen drøftede "aftale om tillidsrepræsentanter i staten", dens betydning, anvendelse og indhold i rammeaftalen. Umiddelbart anvender alle lokalgrupper aftalen under en eller anden form. Såfremt lokalgrupper får problemer med håndteringen af lokale aftaler, vil områdegruppen bistå og forhandle i samråd med lokalgruppen.
På baggrund af lokalgruppernes besvarelser drøftede bestyrelsen håndteringen af ubesatte stillinger.
Områdegruppen undersøger forhold omkring 2 ubesatte stationsbetjent stillinger i Kalundborg og 2 ubesatte Holdleder stillinger i Nykøbing Falster. Vedr. bemandingsproblemerne i Kastrup, hvor der er indlånt personale fra jobbørs til at afbøde fravær som følge af langtids sygdom, graviditet og barsel, drøfter områdegruppen forholdet med lokalgruppeformanden, når han vender tilbage fra sin velfortjente ferie.
STK meddelte i brev af 03.04.2001 at Personalestyrelsen ville udmelde puljer til lokal- og chefløn pr. 01.04.2001 inden d. 20.04.2001. Afdelingsbestyrelsen vedtog på sit møde d. 07.05.2001 på lignende vis som ved puljerne pr. 01.04.1999 og 01.04.2000 at uddelegere forhandlingerne af puljemidlerne til regions og landsgrupper.
I DSB drift er lokallønssummen opgjort til 15,3% af 1.306.203 = kr. 184.506, endvidere restbeløb fra 01.04.2000 = kr. 275.000
Områdegruppen drøftede anvendelsen af lokallønspuljemidlerne på et møde med DSB drift d. 24.08.01. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet.
Nye aftaler på samlet kr. 69.992, - er indgået og underskrevet. Berørte lokalgrupper er underrettet.
"Ny restliste" f.s.v. ang. Stationsbetjente, der endnu ikke er omklassificeret til 13. Lrm, er under revidering i Områdegruppen.
Aftaler indgået pr. 18.07.01 mellem Stationspersonalets Afdeling og DSB koncernadministrationen for et samlet beløb på kr. 105.017.
Gruppe 10.12 har fået tilsendt kopi af aftaler.
13. august endvidere indgået aftale om engangsbeløb på 10.000,- kr.
Gruppen fremsender "ny restliste" over manglende omklassificering til områdegruppen.
- Afventer
f) Nye aftaler om arbejds- og uniformsbeklædning i
Afdelingsbestyrelsen har taget en af DSB nedsat arbejdsgruppe’s indstilling til efterretning på møde den 22. august. Sagen færdig behandles i Forbundsregi. (Lokalgrupperne har fået udleveret et eksemplar af arbejdsgruppens indstilling)
Afdelingen har efter aftale med DSB fremsendt forslag til ny aftale. Dette relateret til nye uniformer og ny arbejdsbeklædning.
Der er på møde den 27. august 2001 mellem DJ og DSB Salg & Stationer bistået af Uniformssektionen aftalt følgende:
Som hovedregel overgår servicemedarbejderen til at anvende blå arbejdsbeklædning i materialet bomuld.
Salg & Stationer udarbejder nyt beklædningsregulativ, og uniformssektionen udarbejder diverse bilag med beklædningsartiklerne. Beklædningen skal fremover vaskes og renses ved arbejdsgiverens foranledning.
Det er aftalt, at terminen for første levering flyttes til februar 2002. Dette er også den termin, der er planlagt for lokomotivpersonalet. Årsagen er, at der ikke er indgået en endelig aftale. Og så det praktiske omkring registrering på den enkelte medarbejder, og indgivelser af bestillinger hos leverandør.
Ad 8. Sager til afgørelse.
a) Behandling af forretningsorden for områdegruppens bestyrelse.
2. Bestyrelsen: (pind 4 ændres til:)
Alle lokale gruppeformænd repræsentere det antal stemmer medlemstallet i egen lokalgruppe er opgjort til pr 31.12 året før – 31/3 – 30/6 – 30/9.
Dog således, at ved alle personvalg, samt oprettelse henholdsvis nedlæggelse af lokalgrupperne og ved behandling af forretningsorden for områdegruppens bestyrelse, afgør almindelig stemmeflerhed uden hensyntagen til det antal medlemmer, de stemmeberettigede repræsentere.
Ved afstemning er almindelig stemmeflerhed afgørende.
3. Bestyrelsesmøder:
(tilføjelse efter afsnittet omhandlende "dagsordens punkt 4….":)
Indlæg til dagsordenspunkt 4 "Meddelelser fra lokalgrupperne" skal skriftligt tilstilles formanden senest 14 dage før mødet afholdes.
6. Lokalgrupperne (tilføjelse efter sidste afsnittet : )
For at sikre områdegruppens medlemskartotek altid er ajourført meddeler gruppeformanden skriftligt straks alle ændringer og uregelmæssigheder til områdegruppens kasserer. Dette i forhold til de udsendte medlemslister. Medlemslister udsendes umiddelbart efter 31/3 – 30/6 – 30/9 – 31.12
Hvert andet år i ulige årstal kan lokalgruppen afholde medlemsmøder. Flere lokalgrupper kan slå sig sammen om et fælles medlemsmøde. I medlemsmødet deltager områdegruppeformanden og/eller områdegruppenæstformanden. Midler til afholdelse søges gennem områdegruppen.
Ændringsforslag til forretningsorden for områdegruppe DSB, Stationspersonalet.
4. Økonomi. Tilføjes……
Kassereren skal være tilmeldt " en Internetbank " i det pengeinstitut hvor områdegruppens pengemidler er anbragt.
Kassereren fortager herefter alle ud og indbetalinger, hvis muligt, derfra, herunder udbetalinger til lokalgrupperne.
6. Lokalgrupperne. Ændring….
Der udbetales følgende beløb til lokalgrupperne
45,-kr pr medlem pr kvartal.
50,-kr pr medlem, til ordinært gruppemøde.
50,-kr pr medlem, til afholdelse af medlemsmøde / ekstraordinært gruppemøde, 1 gang årligt.
150,-kr pr måned til dækning af udgifter i forbindelse med elektronisk information.
( NB. hvis udbetalingerne fra DJ til områdegruppen finder sted en gang pr måned, kan der evt. også udbetales til lokalgrupperne pr måned )
Argumentation – med det nuværende forslag fra områdekontoret, vil hver lokalgruppe ( i det "gamle "P-Øst " jeg kender ikke udbetalingsformen i "gamle P-Vest" ) mindste 50% af de pengemidler de tidligere har fået udbetalt.
Vi skal sikre lokalgrupperne selvstændighed i forhold til økonomi, og herigennem til medlemsoplysning og medlemspleje.
Udgifter til NetdiaLOg bør dækkes, da de meget ofte er over privat telefonen. Der er jo også krav om NetdiaLOg i vores forretningsorden.
På mødet blev der frem sat yderligere to ændringsforslag:
til gruppeformændene i forbindelse til omkostninger forbundet med elektronisk
post.
Forslaget af 4/7 og ændringsforslag blev gennemgået kronologisk. Bestyrelsen drøftede specielt økonomi til lokalgrupperne.
Den vedtagne forretningsorden er vedlagt som bilag til dette referat.
Oplæg udsendt til bestyrelsen den 23/8 blev gennemgået.
De trufne valg og udpegninger fremgår af bilag til forretningsorden for bestyrelsen og er vedlagt dette referat.
Områdegruppen afholder ekstraordinært gruppemøde i gruppe 10.14 mestre øst efter 1. oktober med mindst et punkt på dagsorden: Valg af gruppeformand.
Notatet blev gennemgået og taget til efterretning af områdegruppen bestyrelsen.
"Lokalgruppestruktur/tillidsrepræsentantsfortegnelse" Den altid vedtagne Lokalgruppestruktur for Områdegruppen opstilles på/i en fælles liste med Tillidsmandssfortegelse (benævnes fremover : Tillidsrepræsentantsfortegelse),
og udsendes løbende - via NetDiaLOg - når der er væsentlige rettelser.
Mangler, tilføjelser og rettelser meddeles til næstformanden. Egentlige nyvalg (gruppeformand og gruppenæstformand), som kræver anmeldelse af tillidsrepræsentant til Dansk jernbaneforbund og arbejdsgiver meddeles til formanden, jf. vedtægter.
Gruppe 10.13 tilsendes deres med dette referat.
Kommende bestyrelsesmøder møde 2002
Ad 9. Spørgsmål fra bestyrelsen.
Intet
Mødet sluttede klokken 12.25
_______________ _______________ __________________
Jørn Nicolaisen Kurt Hansen Henrik R Frederiksen
_______________ _______________ __________________
Per Jenner Kim L Stenderup Henning E Laursen
_______________ _______________ __________________
Frank M Larsen Kim Gert Andersen Kurt L Olsen
_______________ _______________ __________________
Bjarne M Andersen Torben H Neiiendam Preben Henriksen
_______________ _______________ __________________
Bent Juhl-Hansen Jørgen Buhl Lasse L E Andersen
_______________ ________________
Karsten Sakariassen Henry Nielsen