Referat af 3.
sektionsbestyrelsesmøde d. 22.08.2002 i København.
Tilstede: Afbud:
Henrik Mortensen LPO
Jens Hansen LPO
Preben Pedersen LPO
Jørn Nicolaisen SPO
Kurt Hansen SPO
Henning Laursen SPO
(suppl)
Niels Henrik Nielsen TPO
Flemming Hansen TPO
Ingelise Klavsen TPO
Dagsorden:
1. Mødets åbning.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Underskrift af referater.
4. Meddelelser.
a) Notat fra Jobbørsrådet 22.05.02.
b) Fokus på klargøring.
5. Sager til drøftelse.
a) Sundhedsfremme
for medarbejderne i jernbanevirksomheder.
b) DJ
organisationshåndbog.
c) DJ
sagsbehandling.
d) DJ
kommunikation/information – herunder hjemmesiden.
e) DJ
uddannelsesvirksomhed.
f) EU
arbejdstidscirkulæret.
g) Fribefordring.
h)
Sikkerhedsklassifikation.
i) Personregisterloven
om anvendelse af CPR-numre.
6. Sager til afgørelse.
a) Uniform /
arbejdsbeklædning.
b) IT
adfærdskodeks.
7. Næste møde.
Ad. 1: Mødets åbning.
Henrik Mortensen bød velkommen. Orienterede om at
Jørgen Buhl, SPO er afgået ved døden den 18. august i en alder af 55 år.
Bestyrelsen mindedes ham.
Ad. 2: Godkendelse af
dagsorden.
Dagsordenen godkendt med tilføjelsen 4a Fokus på
klargøring.
Ad. 3:
Underskrift af referater.
Referat fra møde den 22.
april blev godkendt og underskrevet.
Ad. 4: Meddelelser.
Sektionen er nu anmeldt officielt overfor DSB og har
officiel adresse hos LPO i Århus som er: DSB Sektionen, Århus H, Pille 1, 8000
Århus C, Tlf. 89356414.
Formanden orienterede om et møde afholdt samme dag i
HSU regi om den kommende SU struktur.
DSB ønskede S-Tog med i vores HSU. Dette ønskede vi
ikke med baggrund i de samarbejdsproblemer der havde været. Lovligheden af
dette ifølge SU aftalen blev drøftet. S-Tog’s medarbejderrepræsentanter var
heller ikke blevet spurgt. Johannes Pedersen foreslog nedlæggelse af VSU Produktion.
Dette ønskede vi ikke, men kun en omstrukturering. Strukturen i de lokale
OSU’er blev ikke berørt. Ideen om et SISU i Produktion blev født på mødet.
Arbejdsformen i HSU blev også drøftet. Der bør
fremover bruges ad-hoc arbejdsgrupper i stedet for de nuværende faste udvalg.
Der skal være tid til en ordentlig drøftelse af de tunge emner. Der skal også
kigges mere konkret på personalepolitikken.
SPO meddelte, at Kim Gert Andersen har trukket sig
som suppleant, og der skal dermed vælges 2 nye. Deres hjemmeside er i luften
den 3. september. Sektionsbestyrelsen og dens forretningsorden lægges ind.
Adressen er http://www.spdsb.org/.
TPO meddelte, at der nu er oprettet en LO sektion i
Fredericia, og man er tilmeldt gruppevis.
Der var ros til det udsendte nyhedsbrev, og der var
enighed om at det skulle fortsætte.
a) Notat fra Jobbørsrådet.
En
revidering af omstillingsvejledningen er undervejs, og der er tanker om at lave
en central jobbørs samt en i Produktion. DSB ønsker at kunne ”håndplukke” folk
til jobbørsen. Debatten viste at alle skal være omfattet, og at der efter vores
opfattelse ikke er behov for en revidering nu.
b) Fokus på klargøring.
Rapporten om ”fokus på klargøring ” fra TPO var
udsendt til bestyrelsen og blev kort gennemgået. Det blev drøftet hvordan vi
bedst får opmærksomhed omkring problemerne. Der laves en artikel i Jernbane
Tidende.
Ad. 5. Sager til drøftelse.
a)
Sundhedsfremme.
Det
udsendte oplæg fra forbundets SMU udvalg blev drøftet. Det er vigtigt, at der
arbejdes videre med det både i SU og SIU. Der var enighed om at kosten er
vigtig, og DSB bør give tilskud de steder hvor der ikke er kantiner. Motion
skal være gratis, og det er vigtigt at det sker ved lokale initiativer.
b) DJ organisationshåndbog.
Bogen blev
forelagt på de første møder mellem de nye områdegruppeformænd og
forbundsledelsen, og der blev givet en del kommentarer til den. Siden har vi
ikke set mere til den. Det er vigtigt at den tilpasses, og at alle tillidsfolk
har kendskab til den. Den bør også ligge på DJ’s hjemmeside. Rejses i
hovedbestyrelsen.
c) DJ sagsbehandling.
Der blev rejst kritik af sagsbehandlingen i DJ. De faglige sekretærers
rolle er ikke altid klar. Hvem forhandler og skriver under på hvad. Retningslinierne
for dette skal laves i en proces og indgå i organisationshåndbogen. Rejses i
hovedbestyrelsen.
d) DJ kommunikation/information – herunder hjemmesiden.
Der var enighed om at vi skal have en hjemmeside, men så skal den også
fungere. De sidste nyheder skal være der, og man skal evt. kunne abonnere på
dem. Der fremkom flere forslag til forbedring af den. Rejses i
hovedbestyrelsen.
e) DJ uddannelsesvirksomhed.
Der blev rejst kritik af DJ’s uddannelsesudvalg. Det fungerer ikke optimalt.
Den udsendte strategiplan for uddannelse indeholder for lidt konkrete ting. Der
bør være en plan over uddannelser samt en plan over økonomien for dem, så der
kan laves budget ud fra dette. Hvis områdegrupperne forpligter sig til at afholde
uddannelsessamtaler, skal der også følge økonomi med.
Preben Pedersen kom med
kritik af, at der var ændret i uddannelsesudvalgets indstilling, efter den var
forelagt forbundsledelsen.
f) EU arbejdstidscirkulæret.
Jørn Nicolaisen orienterede om det nye arbejdstidscirkulære og den vedtagne
lov i forbindelse hermed. Mente det kunne give mulighed for at fjerne de korte
overgange. Det skal måske også på sigt indføjes i overenskomsterne. Rejses i
hovedbestyrelsen.
g) Fribefordring.
Bestyrelsen havde ingen kommentarer til det udsendte materiale. Var enig i at
der ikke skulle ske indskrænkning i pensionisters fribefordring.
h) Sikkerhedsklassifikation.
Den nye bekendtgørelse om sikkerhedsklassifikation af jernbanearbejdere
blev drøftet. Det drejede sig især om hvordan vi håndterer de medlemmer, der
ikke opnår attesten. Drøftes i hovedbestyrelsen og med DSB.
i) Personregisterloven om anvendelse af CPR-numre.
Problemet er opstået i forbindelse med uniformsbestilling, hvor DSB har
brugt CPR numre og dermed fremsendt disse til et eksternt firma Four Danes, som
står for distribution af uniformer. Dette er formentlig ikke lovligt ifølge
personregisterloven.
Fremover benytter de vores DSB id i stedet for.
Ad. 6. Sager
til afgørelse.
a) Uniform og arbejdsbeklædning.
Der er tilsyneladende usikkerhed om hvem der laver
uniformsaftalen. DSB er nok heller ikke særlig interesseret i, at der laves
aftaler på dette område. De afventer med at fremsende aftaleudkast. Rejses i
hovedbestyrelsen.
b) IT adfærdskodeks.
I forbindelse med udsendelse
af nyt ansættelsesbrev til alle medarbejdere stod der, at man var ved at
revidere reglerne for medarbejdernes anvendelse af IT. Der er intet nyt i
sagen.
Ad. 8. Næste
møde.
Afholdes
den 21. oktober i Århus. SPO er arrangør af mødet.
Som referent:
_______________ ____________________ _____________________
Henrik Mortensen Jørn
Nicolaisen Niels
Henrik Nielsen
________________ _______________________ _____________________
Jens
Hansen Kurt Hansen Flemming
Hansen
_________________ _______________________ ____________________
Preben
Pedersen Henning Laursen Ingelise
Klavsen