Referat af 6.
sektionsbestyrelsesmøde d. 4.02.2003 i Århus.
Tilstede: Afbud:
Henrik Mortensen LPO Jens
Hansen LPO
Søren Max Kristensen LPO (suppl) Bjarne M
Andersen SPO
Preben Pedersen LPO
Jørn Nicolaisen SPO
Kurt
Hansen SPO
Henning E Laursen, SPO (suppl)
Niels Henrik Nielsen TPO
Flemming Hansen
Ingelise
Klavsen
Dagsorden:
1. Mødets åbning.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Underskrift af referater.
4. Meddelelser.
a) Arriva
b) Seniorpolitik
c) Kompetenceudvikling
5. Sager til drøftelse.
a) Valg af medarbejderrepræsentanter til
DSB bestyrelsen.
b) Jobbørs - omstillingsvejledning
c) Sund mad
d) Uniform / arbejdsbeklædning
e) Restauranter og kiosker
f) Medarbejderudlodning
g) Pilotprojekt servicering af
billetautomater Kh
6. Sager til afgørelse.
7. Næste møde.
Ad. 1: Mødets åbning.
Henrik Mortensen bød velkommen til det sjette
sektionsbestyrelsesmøde.
Ad. 2: Godkendelse af
dagsorden.
Dagsordenen godkendt med tilføjelse af punkt 5g.
Ad. 3:
Underskrift af referater.
Referat fra møde den 6.
december 2002 blev godkendt og underskrevet.
Ad. 4: Meddelelser.
Personlighedstest
for tog- og lokopersonale.
DSB ønsker
en ny og tidssvarende test indført. Arbejdet blev startet uden
organisationernes medvirken, men de er efterfølgende kommet med i arbejdet.
Der er afholdt et seminar, hvor tre udbydere præsenterede deres test. DSB har
tilsyneladende valgt en af disse. Den er IT baseret, brugeren er med til at
opstille profilen og testeren skal certificeres til at bruge testen.
HSU ønsker udarbejdet etiske retningslinier for brug af personlighedstests
generelt.
a) Arriva.
LPO bruger fortsat meget tid på Arriva. Der er
stor mediefokus og der skal tales med mange journalister. DSB har været gode
tabere og samarbejdspartner med Arriva.
39 lokomotivførere er frivilligt udlånt i tre måneder. Arriva
ønsker dette tal forhøjet og forlænget ud over de tre måneder. LPO vil ikke
deltage i dette arbejde mere. DSB har også afvist det. De kan muligvis låne fem
fra Raillion.
b)
Seniorpolitik.
Der er
nedsat et udvalg under HSU til at se på seniorpolitik. Søren Max Kristensen
deltager i udvalget for DJ. Udvalget har påbegyndt arbejdet, og vil komme med
en indstilling til HSU med henblik på at få lavet en virksomhedsaftale på
området.
Udvalget tager udgangspunkt i cirkulæret om senior-
og fratrædelsesordninger. Seniorordninger skal indeholdes i egne budgetter.
Retningslinierne fra HSU bør være så brede som muligt, hvorefter der laves en
politik i de underliggende samarbejdsudvalg.
Et krav om særlige ydelser på seniorfridage bør med til næste aftalefornyelse.
c)
Kompetenceudvikling.
Det nedsatte udvalg under HSU har behandlet de indkomne ansøgninger. Der
var ansøgninger for 4,1 mio. kr, og der er 1,6 mio. i
puljen.
Midlerne er nu fordelt, og ansøgerne får snarest besked. DSB skal afholde
udgifterne til løn og der søges tildelt frihed i samarbejde med ansøgeren.
Udvalget laver som inspiration en oplistning
over de kurser der er bevilget penge til.
Der skal nu tages fat på at drøfte gruppevis kompetenceudvikling.
Uddannelse i ny løn blev drøftet. Det er vigtigt at tillidsfolk uddannes først.
Der var enighed om, at uddannelse af
tillidsfolk i ny løn, er en opgave for DJ. Ønsket løftes op i DJ’s uddannelsesudvalg.
Aftale om honorering af tillidsfolk.
Aftaler om honorering og tidsforbrug for tillidsfolk
laves i hver virksomhed. LPO har påbegyndt forhandlingerne. Aftale laves
efterfølgende i de andre områdegrupper.
Der tages udgangspunkt i den nye tillidsrepræsentant aftale for staten, men
cirkulæret er endnu ikke udsendt.
Ad. 5. Sager til drøftelse.
a) Valg af medarbejderrepræsentanter til DSB
bestyrelsen.
Jørn
orienterede fra det nedsatte valgudvalg. Første møde afholdes 5. februar. Her
skal der vælges formand for valgudvalget (Jørn indstilles), valgdato skal
fastsættes (8. maj indstilles) og valgform og procedurer skal fastlægges.
Der skal vælges tre medarbejderrepræsentanter og tre
suppleanter. Der er formentlig ingen der ønsker koncernrepræsentation. Valget
gælder for 4 år.
Næste møde i valgudvalget afholdes den 4. april.
b) Jobbørs- og omstillingsvejledning.
Jobbørsrådsmøde
den 14. januar blev aflyst. Næste møde afholdes den 8. april.
c)
Sund mad.
Sektionens henvendelse til Kiosker og Restauranter samt Togservice
Danmark blev udsat grundet konflikten i Togservice
Danmark. Henrik Mortensen arbejder videre med sagen.
d) Uniform / arbejdsbeklædning.
Efter Sektionsformandens kritik af forbundets håndtering af uniformsaftaler
på sidste HB møde, er der stadig ikke taget initiativ til at få lavet aftaler
for LPO og SPO. LPO har derfor set sig nødsaget til selv at indlede
forhandlinger om en aftale. SPO har fået underskrevet 5 sortimentslister til
forskellige arbejdsområder i forskellige dele af DSB, men afventer stadig en
central aftale.
Sagen rejses igen på næste HB møde.
Henrik Mortensen har fremsendt en liste til DSB over fejl og mangler ved den
nye uniform. Han har modtaget et næsten intetsigende svar.
Det er sektionsbestyrelsens holdning, at problemerne omkring uniform
hovedsagelig skyldes den manglende repræsentation af organisationerne i styregruppen.
e) Restauranter og Kiosker.
Sammenlægningen af Restauranter og Kiosker og billetsalg er beskrevet i
referat af ekstra ordinært HSU og VSU Salg møde den 19. december 2002.
(Referaterne er efterfølgende blevet udsendt). Projektet betyder ca. 1500 flere
ansatte i DSB. Omregnet til fuldtidsstillinger ca. 850.
f) Medarbejderudlodning.
Forbundsformanden har på et tidspunkt meldt ud i hovedbestyrelsen, at
medarbejderudlodningen bør være en større del af overskuddet end tilfældet er i
dag. Sektionsbestyrelsen skal drøfte dette og forholde sig til det.
g) Pilotprojekt servicering af billetautomater på Kh.
Sektionsbestyrelsen drøftede pilotprojektet servicering af billetautomater
på Kh. Der var enighed om, at vi ingen interesse har
i projektet. Sektionen ved sektionsformanden sender nu en skriftlig indsigelse
imod, at virksomheden sætter et pilotprojekt i gang som omhandler aftalestof.
TPO har en aftale på området, men er ikke blevet involveret i projektet.
Pilotprojektet er sat i gang.
Indsigelsen sker med udgangspunkt i TPOs skriftlige aftale, som TPO tilsender kopi af til
sektionsformanden.
Ad. 6. Sager
til afgørelse.
Der
var intet til dette punkt.
Ad. 7. Næste
møde.
Årets
møder er fastlagt som følger:
2.
april SPO arrangerer
10.
juni TPO arrangerer
21.
august LPO arrangerer
2.
oktober SPO arrangerer
3.
december TPO arrangerer
Som referent:
_______________ ____________________ _____________________
Henrik Mortensen Jørn Nicolaisen Niels
Henrik Nielsen
________________ _______________________ _____________________
Søren
Max Kristensen Henning E Laursen,
suppl. Flemming
Hansen
_________________ _______________________ ____________________
Preben
Pedersen Kurt Hansen Ingelise Klavsen