Forsiden
DJ Sektion DSB
Områdegruppen
Lokalgrupperne
Referater
Link
Møder/Kalender
Aftaler
OK 2005
|
|
Kommende overenskomstforhandlinger april 2005
Trin 3: marts/november 2003
Der er
nedsat et OK-udvalg bestående af
Jens Chr. Andersen (gr.10.15) (formand),
Preben Henriksen (gr.10.12)
og Steen Gildesberg (gr.10.14)
Forslagene (Trin2) fra
ordinære gruppemøder januar/februar 2003
er behandlet og kommenteret af "OK 2005 udvalget"
1. Natarbejde max. 8 timer og max to vagter
i træk. (generelle krav)
Der bør tilstræbes ens regler for hele LO området. Udvalget
frygter at vi i modsat fald vil blive dårligere stillet i
konkurrencesituationer (udliciteringer).
2. Samme Procentmæssige lønudvikling som folketingsmedlemmer.
Afvist. Folketinget skal ikke diktere/bestemme over
vores lønudvikling. Ved at gennemføre forslaget er der
stor risiko for, at der de næste mange år bliver givet 0 % i
lønudvikling.
3. Ingen bløde pakker – hårde kontanter.
Afvist. Der er dog et lille problem med ”bløde pakker”,
medlemmerne kan ikke se, hvad de koster den enkelte.
Forslaget betragtes dog her fra som egoistisk og utopisk.
4. Særskilt pulje til ulempetillæg (tvungent ophold i røget miljø).
Afvist. Vi har drøftet forslaget ud fra at der menes røg
fra tog/togsæt, ved at sige ja til forslaget siger vi
også ja til at købe os fra dårligt arbejdsmiljø/arbejdsklima.
5. Omkonverter feriefridage til reel ferie. (generelle
krav)
Feriefridage omkonverteres til reelle feriedage. Vil give en
forenklet administration og der vil ikke mere
være mulighed for at købe/sælge timerne. På sigt vil det give flere
arbejdspladser.
6. Indgå under ferieloven og forbedring af % vise
feriegodtgørelse.
(generelle krav)
% godtgørelsen hæves med henblik på, at offentligt ansatte som får
løn under ferie får samme reelle beløb
som private for til at holde ferie for. Eksempelvis har en LO ansat
medarbejder som årligt tjener kr 250.000
godt og vel kr. 1.200 pr. dag til at
holde ferie for, hvorimod en tilsvarende medarbejder ved DSB kun har
ca. kr. 850, - pr dag.
7. Seniorpolitik – pulje til frikøb efter individuelle behov.
(generelle krav)
Nej til puljer som kan misbruges. Forslaget ændres til at der
ydes ekstra feriedage til medarbejdere fra
det fyldte 55 år. Antallet hæves for hvert år man bliver i
tjenesten efter dette år.
8. Uddannelsespuljer. (generelle krav)
Uddannelsespuljer kan være en god løsning.
Pengene øremærkes. Der bør oprettes
puljer til oprettelse af et uddannelsesforløb i f. m. større
omstillinger.
9. Mere i løn generelt. (generelle krav)
Minimum samme regulering som på det private arbejdsmarked.
10. Øget løn forløb fra lrm 15 til lrm 21. (specielle krav)
Stationsbetjente med
speciale (jobindhold) omklassificeres
individuelt i forhold til det enkelte job samt medarbejderens
kvalifikationer. Krav om generelle
omklassificeringer af hele grupper bør overvejes meget nøje. Vi kan
blive så dyre, at vi ingen muligheder
har for at kunne konkurrere med tilsvarende grupper fra det
private.
11. Bedre ulempebetaling, lø – ma godtgørelse som FO.
(specielle krav)
Ulempegodtgørelse ændres til at dække hele weekenden (fra
midnat fr. til ma. morgen).
12. Flere skæve helligdage (grundlovsdag, 1. maj m.v.)
(specielle krav)
24/12, 5/6 og 1/5 laves til hele skæve helligdage, evt.
finansieres via overskud.
13. Lønstigninger for overenskomstansatte. (specielle krav)
Lige løn for lige arbejde.
14. Afskrive alle titler – kvalifikationsløn – individuel
vurdering.
Afvist. Ens grundløn til alle. Aflønning derudover bygger
alene på kvalifikationer og individuel vurdering.
Vi vil være meget betænkelige ved at fremkomme med et sådant
forslag. Forslaget afvises , fordi det så
vil være individuelle vurderinger af hvem? Fedterøvstillæg!!
15. Forskel på natpenge eftermiddag og nat.
Afvist. Vi har lige brugt flere år på at få samme beløb,
en almindelig stigning er ok
16. Kl. 23 – 07 skal udløse sportler på samme måde som kl. 14 – 17.
Afvist. Ændres til at der ydes UA-tid på samme måde som
14-17.
17. 3 holdsskift nedslidende – bedre ordning. (generelle
krav)
Lavere pensionsalder for treholdsskift, og lavere dagsnorm eks.
7,0 timer
18. Tillæg for skiftehold.
Afvist, se punkt 4 og 17.
19. UA tid for hele lørdag og søndag. (generelle krav)
Afvist som UA tid, men krav om flere weekendfriheder.
20. 32 timers arbejde - 5 timers uddannelse/træning.
(generelle krav)
Optjening af uddannelse med fuld løn efter en nærmere fastsat
ansættelsesperiode. Modellen er
tænkt a’la forsvarets civiluddannelse. For hver måned du er ansat
udover 3 år har du ret til at få uddannelse
i en uge med fuld løn.
21. Seniorordning i frihed p.g.a. nedslidning.
Samme forslag som forslag 7.
- o -
|